Annonce
Navne

95-årige Asta gav et råd få uger før sin død: Husk at leve livet, for det er så kort

Asta Lund Pedersen var et menneske, der fulgte med i samfundsudviklingen og gerne drøftede aktuelle emner med familien. Privatfoto
Asta blev født den 30. juli 1925 og var den ældste i en børneflok på tre piger. Forældrene ernærede sig ved at drive købmandshandel og et lille afholdshotel i Nørre Bork.

Fra Jens Lund Pedersen, Skovvejen 65 i Lunderskov, har vi modtaget disse mindeord om Asta Lund Pedersen, Tarm, der er død, 95 år gammel.

Asta blev født den 30. juli 1925 og var den ældste i en børneflok på tre piger. Forældrene ernærede sig ved at drive købmandshandel og et lille afholdshotel i Nørre Bork. Vand til hotellet og husholdningen skulle pumpes op ude i gården og kartofler og grøntsager dyrkes i haven.

Selvom 20’erne og 30’erne var trange tider og hver femøre måtte vendes, voksede pigerne op i et kærligt og trygt hjem.

Annonce

Asta har fortalt, at de tre piger ofte cyklede ud til Nørre Bork havn for at bade. Det var frit og dejligt.

Som 16-årig kom hun i lære i Henne stationsby brugsforening. Danmark blev besat den 9. april 1940, samme år, som Asta fyldte 15, så besættelsen stod klart i hendes erindring. Asta fortalte, hvorledes hun og en anden pige, medens hun tjente i Henne Brugs, cyklede rundt til gårdene med flyveblade nedkastet af allierede fly. En operation, der ikke var ufarlig, da der var mange tyske soldater på Vestkysten. Men Asta havde sine meningers mod.

Hun gik på handelsskole i Varde to dage om ugen i en periode under 2. verdenskrig og detailhandlen kom til at præge hendes erhvervsaktive år. Efter krigens afslutning, holdt modstandsbevægelsen i 1945 et Folkemøde på Skamlingsbanken, hvor Asta og veninden Astrid deltog. De cyklede de 100 kilometer fra Nørre Bork til Sønder Bjert ved Kolding for at deltage - og fortsatte dagen efter til den dansk-tyske grænse.

Som sin far, kom Asta på højskole. Hun kom på Haslev udvidede Højskole efter krigen og det gav hende en god ballast senere i livet. Efter højskoleopholdet kom hun hjem til Nørre Bork, hvor Afholdshotellet først blev udvidet med en ny sal og senere solgt. Herefter blev der på den modsatte side af vejen bygget en lille ny købmandshandel. I 1949 mødte hun Peder Frandsen Pedersen, der blev ansat som kommis i butikken.

De to blev gift og flyttede i 1951 til Tarm, hvor de først gennem 10 år drev en købmandshandel i Storegade 9 og de følgende 25 år en manufakturhandel i Storegade 12 under navnet P. Frandsen. De to stod last og brast. De havde forskellige kompetencer og kunne diskutere tingene, men der var ingen tvivl om, at de bakkede hinanden op.

Børnene Jens, Kirsten, Hans og Jørgen kom til verden fra 1952 til 1964 og de havde alle et trygt og kærligt hjem.

Asta var et rummeligt menneske med høj integritet. Hun var en samlende figur for både familie og venner, og skønt sin høje alder, havde hun en stor omgangskreds. Hun var nysgerrig omkring ny viden og samfundsudvikling, men brød sig ikke om smalltalk og sladder. Til gengæld fulgte hun med i samfundets udvikling helt frem til de seneste uger. Når vi børn og svigerbørn mødtes med Asta, ville hun først vide, hvordan det gik i familien – og dernæst kunne der komme spørgsmål om alt fra klimakrise til samfundsforhold og politik.

Det var ikke så sært, for gennem mange år var Asta medlem af skolekommissionen og senere skolenævnet og fritidsnævnet i Egvad kommune. Det var opgaver i samfundets tjeneste, som hun satte stor pris på.

Som bedstemor til 10 børnebørn og oldemor til fem, var der meget at følge med i på familiefronten – og det er unødvendigt at nævne, at hun var elsket af dem alle.

Asta har ofte sagt, at hun har haft et langt og spændende liv, men så sent som for et par uger siden nævnte hun, at vi skal huske at leve livet, for livet er kort – også selv om man bliver næsten 96 år gammel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce