Annonce
Trekantområdet

95 millioner kan blive flyttet: Sådan er køreplanen

Borgmester Jacob Bjerregaard (tv) og byrådskollegerne får fredag og lørdag præsenteret forskellige analyser af velfærdsområder inden budgetforhandlingerne. Blandt andet præsenteres temperaturmålingen på skoleområdet, hvor der tidligere i år var konference. Og hvor borgmesteren her taler med Fredericias ungeborgmester Liv Mataji. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Byrådet lægger i de kommende dage puslespillet og budgettet for 2020.

Hvor skal der spares, og hvor skal der bruges flere penge i Fredericia Kommune?

Det er temaet, når Fredericias byrådspolitikere i den kommende tid går ind i en intens forhandlingsperiode om budgettet for 2020.

Annonce

1) 12 analyser på to dage

Fredag morgen møder politikerne ind til et budgetseminar fra klokken 8 til 15.45, og lørdag er der samme hovedoverskrift på et møde fra klokken 8.30 til 16.

De to dage præsenteres byrådet for en lang række analyser, som er blevet færdige op til budgetforhandlingerne for 2020.

Fredag kommer fem analyser. Det er temperaturmålingen fra skoleområdet samt analyser af senior- og handicapområdet, misbrug, dagtilbud og sundhedshuset.

Lørdag er der syv analyser på menuen, nemlig transport, trafik- og erhvervsudvikling, parkering, Fredericia Vold, byggesager, campus og organisationsændringer. Med analyserne i hånden bliver politikerne klædt på til at tage beslutninger om det kommunale budget i de kommende år.

2) Flytning af 95 millioner kroner

Søndag er der ikke noget officielt på programmet for det samlede byråd. Men mandag møder de 21 lokale politikere igen ind til et temamøde, hvor de præsenteres for et basisbudget og et mulighedskatalog.

Mulighedskataloget er udarbejdet af forvaltningen i Fredericia Kommune, som i august fik til opgave at finde mulige besparelser for 95 millioner kroner. Det var økonomiudvalget, som bad forvaltningen komme med forslagene.

Politikerne ønsker at flytte de sparede kroner over til ældre, syge, udsatte borgere, handicappede og børn, da der er udsigt til stigende udgifter på de områder.

Til gengæld ønsker politikerne at spare penge via effektiviseringer, optimeringer, sammenlægninger af enheder og færre udgifter til blandt andet ledere og administration.

3) Ekstra byrådsmøde og høring

Men hvordan ser det ud, når man i praksis flytter rundt på 95 millioner kroner i kommunens budget? Det bliver fremlagt i mulighedskataloget og budgetforslaget. Det bliver førstebehandlet ved et ekstraordinært byrådsmøde mandag 23. september.

Derefter sendes budgetforslaget i høring frem til onsdag 9. oktober. I de to ugers høringsfase kan personale, brugere, borgere, interesseorganisationer og andre komme med høringssvar og indsigelser til planerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce