Annonce
Udland

95 rohingyaer retsforfølges for at forlade ghetto i Myanmar

Der er stadig 600,000 rohingyaer tilbage i Myanmar. Nogle af dem risikerer fængsel for at forlade område.

Mens Myanmars regeringschef, Aung San Suu Kyi, i Haag i Holland forsvarer sit land mod anklager om folkedrab på rohingyaer, er 95 personer fra det muslimske mindretal for retten i hendes hjemland, fordi de forlod deres bydel.

De er anklaget for at have forladt et afgrænset område uden tilladelse fra myndighederne. 25 af de anklagede er børn.

Rohingyaerne er stillet for retten i byen Pathein.

Mindretallet lever under mange restriktioner - med dårlig adgang til sygehuse og læger og til arbejde. Amnesty International har sammenlignet situationen med udviklingen i Sydafrika under det tidligere apartheidstyre.

Ifølge rohingyaernes advokat havde de 95 anklagede betalt tusindvis af kroner for at flygte til storbyen Yangon (Rangoon). De blev anholdt 28. november på vej til et sted, hvor de ville blive hentet af en bus.

De risikerer to års fængsel for at have forbrudt sig mod rejseforbuddet.

Over 730.000 rohingyaer flygtede til Bangladesh i 2017, efter at militæret gennemførte store operationer mod dem.

FN siger, at hensigten med militærets operationer havde "folkedrabshensigt" og omfattede massedrab og massevoldtægter.

Der er stadig 600,000 rohingyaer tilbage i Myanmar, hvor de har fået besked på at blive i deres lejre og deres landsbyer.

I Haag sagde Myanmars øverste leder, Aung San Suu Kyi, onsdag, at det ikke er ikke op til en international domstol at afgøre, hvad der er foregået med de statsløse rohingyaer i Myanmar.

Det tidligere demokrati-ikon tilføjede, at sagen mod Myanmar er "ufuldstændig og misvisende". Hendes udmelding kommer, dagen efter at Gambia, der har rejst sagen, gav sit syn på Myanmars behandling af rohingyaerne.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce