Annonce
Haderslev

96 år gammelt skib sætter snart sejl

Arbejdet på skibet udføres for Rederiet Viking A/S og i samarbejde med Skibsbevaringsfonden. Foto: Martin Rye
En turbåd fra 1923 er i de sidste otte måneder blevet restaureret hos Aarøsund Bådebyggeri. Båden, der i løbet af årene har haft forskellige udtryk, skal nu stå som den gjorde for 96 år siden - restaureret ud fra gamle sort/hvid fotografier.

Aarøsund: Lugten af skibslak trænger dybt ind i næseboret og hænger tungt i lokalet. Vinden blafrer i den grønne presenning, der udgør taget og væggene over Aarøsund Bådebyggeri. Midt i den store hal står en gammel turbåd, en såkaldt udfartsbåd fra 1923. I de sidste otte måneder har bådebyggerne været i gang med at restaurere båden, der egentlig hører til i Silkeborg. Når båden står færdig om godt en uge, skal den nemlig sejle i pendulfart fra Ry til Himmelbjerget som det eneste tilbageværende træskib ved Silkeborg Søerne.

- Det er rigtig spændende at arbejde med sådan en båd, siger bådbygger Maria Heebøll.

Byggeriet er gjort endnu mere spændende af, at bådbyggerne kun har tre fotografier fra 20’erne, 30’erne og 40’erne at gå ud fra. Båden skal genopbygges med de samme byggemetoder fra den tid, men med nye materialer.

- Vi har gået ind og set, hvordan båden så ud dengang, og så har vi prøvet at genskabe båden ud fra billederne. Så vi arbejder os tilbage, siger Maria Heebøll.

Det er fotografier, det næsten har været umuligt for Maria Heebøll at finde. Hun faldt over et billede af en murermester Hansen, der var på ferie i søhøjlandet, og på det billede stod de tilfældigvis ved udfartsbåden.

- Det har været et detektivarbejde at finde billederne, siger Maria Heebøll, der nænsomt tørrer hvid maling af sin hånd.

Annonce
Det er dette billede fra 1928, som Aarøsund Bådebyggeri har som udgangspunkt for restaureringen. Det er det tidligste billede, man har af båden. Foto: Privatfoto.

En hjælpende hånd

Hænderne har været byggeriets vigtigste værktøj. Hver en millimeter restaurering på skibet er foregået udelukkende ved hjælp af håndkraft. Eksempelvis er alle malede overflader strøget med pensel, hvilket har været en opgave, som Maria Heebøll kalder ”meget timetung og hård.”

Det 17 meter lange skib, der ifølge Maria Heebøll er blevet brugt i omegnen af 2,5 millioner kroner på at restaurere, blev i første omgang tømt for alt maskineri, så der kun var en skal tilbage.

Skibet havde ligget hen i tre år, og nogle steder på skibet begyndte der at opstå svamp. Skibet blev derefter opkøbt af rederiet – Viking fra Hjejlen, der har stået for trafikken af historiske skibe ved Silkeborg Søerne.

I samråd med Skibsbevaringsfonden er skibet blevet bygget op, så det igen om en uge står, som det gjorde i 1923.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark

Kan have været fatalt for seks mennesker: 44 hoftepatienter har fået infektion på OUH

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];