Annonce
Tønder

97-årig kvinde og andre beboere evakueret ved brand midt i Tønder by

Slukningsarbejdet foregik i 10-15 meters højde. Røgdykkere blev indsat ved hjælp af brandvæsnets store stigevogn. Foto: Uwe Iwersen
En brand i en kvistlejlighed i Østergade i Tønder var onsdag middag årsag til, at flere beboere måtte evakueres. Branden var hurtigt under kontrol, men endte med at drille brandfolkene.

Opdateret: Vi skrev tidligere, at branden fandt sted i Østergade 40. Det er ikke korrekt. Den rigtige adresse er Østergade 50 i Tønder. Vi beklager fejlen. 

TØNDER: En brand, der kunne ses og lugtes over store dele af byen, udbrød onsdag middag i en større udlejningsejendom i Østergade 50 i Tønder. Baggården til bygningen ligger skråt overfor politigården. Derfor var de første betjente fremme i løbet af ganske kort tid, og de var i gang med evakueringen af beboerne, da indsatsleder ved Brand & Redning Sønderjylland, Per Frandsen, Tønder, og hans folk var på pletten.

Blandt de evakuerede var også en 97-årig kvinde, der bor alene i sin lejlighed.

Annonce

- Alle er ude, og ingen er kommet til skade, lød meldingen fra Per Frandsen, mens  slukningsindsatsen stod på.

Ifølge indsatslederen lykkedes det at begrænse ilden til selve kvistlejligheden. Slukningsarbejdet foregik både indvendigt med røgdykkere samt udvendigt, hvor brandfolkene, med hjælp fra værnets store lift, fik fjernet tagsten og kipvinduer, for at komme ilden til livs.

Direkte billeder og målinger fra en drone med termokamera var en stor hjælp for brandfolkene. Optagelser som taget taget fra 30 meters højde og var med til at afgøre, hvor slutningsindsatsen skulle koncentreres. Foto: Uwe Iwersen

En bekymring hos indsatslederen var, at flammerne ville brede sig til nabobygningen, Østergade 38, der er sammenbygget med Østergade 50.

- Det viste sig heldigvis, at brandmuren mellem de to bygninger fungerede, som den skulle, lød det efterfølgende fra indsatslederen.

Slukningsarbejdet stod på i flere timer, dels fordi brandfolkene, af hensyn til de underliggende lejligheder, gik nænsom til værks, og derfor anvendte så lidt vand som muligt.

- Men branden drillede os også lidt. Den var hele tiden under fuld kontrol, men der var ildlommer under de nedfaldne tagsten, der var svære at komme til, lød meldingen fra Per Frandsen.


Det viste sig heldigvis, at brandmuren mellem de to bygninger fungerede, som den skulle.

Per Frandsen, indsatsleder, Brand & Redning Sønderjylland, Tønder


Slukningsindsatsen foregik i 10-15 meters højde, og arbejdet blev understøttet af en drone med påsat termokamera. Ved hjælp af dette var brandfolkene hele tiden klar over, hvor de skulle sætte ind.

Indsatsleder Per Frandsen, Brand & Redning Sønderjylland, og hans mandskab havde hurtigt styr på branden. Slukningsarbejdet blev dog vanskeliggjort af nedfaldne tagsten og den kendsgerning, at brandfolkene gik nænsomt til værks for at reducere vandskader i de underliggende lejligheder. Foto: Uwe Iwersen

Slukningsarbejdet blev overværet af de evakuerede beboere og andre, der havde set og lugtet røgen.

Brandårsagen

Ejendommen Østergade 50 er en forholdsvis nyistandsat ejendom.

Politiet talte efterfølgende med flere af de evakuerede beboere. Et bud på en brandårsag ville betjentene dog ikke komme med.

Den første mistanke retter sig mod en varmvandsbeholder i lejlighedens badeværelse. Det er her, at branden efter alt at dømme startede.

Røgen fra branden i Østergade 50 kunne ses og lugtes over store dele af den indre by i Tønder. Foto: Uwe Iwersen
Annonce
Tønder For abonnenter

Fra Moldova med kærlighed: Alina og Denis er flyttet ind i et nedbrændt hus, og nu stiller hun op til kommunalvalg

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
EfB

JV erfarer: Målmand er færdig hos EfB, der har mulig hollandsk afløser til prøvetræning

Sydjylland For abonnenter

Elever tog kvælertag, uddelte blå mærker og sparkede Charlotte: Alligevel fortsætter hun som speciallærer

Aabenraa

Hjulspin og ræs skræmmer turisterne væk fra lystbådehavnen: Nu vil du oftere støde på politiet i området

Sønderborg

Nanna er ny på JydskeVestkysten: Vil fortælle grønne historier

Haderslev For abonnenter

Offer for knivstik flygtede gennem Knud-Eriks lejlighed: Det hele var ret chokerende

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Skal du ud og spise i Flensborg? Flere restauranter kræver stadig test, selvom myndighederne har lempet reglerne

Sydjylland

Tommy Ahlers stopper i Folketinget: For meget spil og for få visioner

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

Haderslev For abonnenter

Dødsulykke: Frontalt sammenstød skete i den dræbtes side

Tønder For abonnenter

Direktøren er blevet et med lokalbefolkningen: - Det er her, vi skal være

Nordtyskland

Kæmpe lettelse: De fleste i grænselandet er undtaget fra Tysklands nye krav om test

Annonce