Annonce
Haderslev

97 millioner ligger og samler støv i Haderslev Kommune: De skulle have været brugt til velfærd

Mange kommuner, herunder Haderslev, bruger ikke de penge, der er aftalt skal anvendes til velfærd. Det kunne ellers - for eksempel - give mere rengøring hos brugerne af hjemmeplejen. Arkivfoto: Johan Gadegaard.
Kommunerne er så bange for den såkaldte budgetlov, at de ikke anvender de penge, der er aftalt skal anvendes til pleje, rengøring og undervisning. I Haderslev Kommune var der ifølge FOA sidste år et underforbrug på næsten 100 millioner.

HADERSLEV: 97,5 velfærdsmillioner i Haderslev Kommune ligger og samler støv. Det er penge, der er aftalt skal bruges til velfærd, men altså ikke bliver det.

De 97,5 millioner svarer til 1700 kroner for hver enkelt borger i Haderslev.

Det er en alt for striks budgetlov, der er skyld i miseren, mener fagforbundet FOA, der står bag en undersøgelse af hvor stort underforbrug, landets kommuner har på velfærdsområderne. I hele landet var det i 2020 i alt 2,9 milliarder, der ikke blev brugt til den pleje, undervisning og rengøring, de egentlig var tænkt til.

Annonce

Meget overraskende

Ifølge FOA’s beregninger svarer det til en times ekstra rengøring om ugen til 122.500 i hjemmeplejen – eller gratis idræt og en ny computer til 715.000 skoleelever.

Voksenudvalget i Haderslev Kommune er sammen med Udvalget børn og Familier et velfærds-tungt udvalg. Her er næstformanden Lone Ravn (S) ”meget overrasket” over, at tallet er så stort:

Budgetlov og finanspagt. Hvad er det?

Budgetloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2012 og har haft virkning fra finansåret 2014.

Med budgetloven blev finanspagtens krav til balance på de offentlige finanser implementeret i dansk lovgivning.

Der blev samtidig indført et nyt styringssystem med fireårige udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner.

Finanspagten trådte i kraft i 2013 og kræver blandt andet, at der skal være balance eller overskud på de offentlige finanser, og at det skal stadfæstes ved national lov. Det skete i Danmark med Budgetloven.

Finanspagten var en mellemstatslig aftale mellem EU-landene - undtaget Storbritannien, Tjekkiet og Kroatien.

Kilde: Finansministeriet og Det økonomiske Råd

- Det kommer godt nok bag på mig. Jeg har ikke set undersøgelsen, men vil gerne læse den og spørge ind til det, lover hun.

I Sydjylland er det kun Kolding, der har et større underforbrug. Her undlod kommunen i 2020 at anvende 160 millioner. I Sydjylland er det 11 af 12 kommuner, der undlader at bruge så mange pege til velfærd, som egentlig var aftalt.

Budgetloven blev vedtaget af Folketinget i 2012 og skal forhindre de offentlige budgetter i at løbe løbsk. Den lægger loft over hvor mange penge, kommuner, regioner og staten kan bruge i en fireårig periode. Overskrider kommunerne rammerne, risikerer de bliver ramt af sanktioner og miste op til sammenlagt fire milliarder i bloktilskud. Derfor udviser kommunerne ekstrem forsigtighed.

FOA, der blandt andet organiserer dem, der arbejder i ældresektoren, kalder i en pressemeddelelse situationen for ”hul i hovedet”:

- Vi skal sætte kommunerne fri, siger næstformanden Thomas Enghausen i pressemeddelelsen.

FOA’ undersøgelse kommer nu, fordi budgetloven skal revideres i dette efterår, og forbundet ser sit snit til at kunne overtale politikere til at lempe loven. FOA vil således have grænsen for offentligt underskud hævet fra 0.5 til en procent.

- Det kan vi allerede efter EU-reglerne, og det blive anbefalet af vismændene, siger FOA-næstformanden i pressemeddelelsen.

Thomas Enghausen mener, at budgetloven skal have mere elastiske, flerårige rammer, så kommunerne kan overføre penge mellem de enkelte budgetår. Endelig vil FOA have sanktionerne lempet.

Annonce
Haderslev For abonnenter

Mor og datter stiller op til valget som debutanter: - Vi er rå og nye

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Desperate beboere lever i frygt, lyshelvede og støj: Nu har de fået nok af gigantiske vindmølletransporter

Sydjylland For abonnenter

Lokalt motorkontor blev solgt for en krone: Et halvt år senere gik det konkurs med ubetalt skatteregning på ti millioner

Erhverv

Robotter fra Vejen arbejder i 15 meter høje bølger på rejetrawler i barskt klima: - De er så stor en succes ombord, at vi netop har bestilt anlæg nummer tre

Esbjerg For abonnenter

Poul Nyrup skruer bissen på overfor sin barndomsby: Blander Headspace-sag ind i Esbjergs kommunalvalg

EfB

Pludselig stod Con Ouzounidis ved siden af Wayne Rooney på træningsbanen: I lære blandt de allerstørste

Sydjylland For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Haderslev

Efter 12 domme er det ud af landet: Vred serbisk far truede to lærere og tre børn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Tyskland

Tyskland går til valg: De unge må vente på den store omvæltning

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Varde For abonnenter

Årelang kamp slutter: Banedanmark er klar til at overdrage Grindstedbanen til kommunerne

Esbjerg For abonnenter

Beboere råber stop: Når mølletransporterne ruller forbi slår huset revner og tv-signal og internet forsvinder

Sønderborg

Ny trend afvises i Sønderborg: Kommunen siger nej til tiny houses

Annonce