Annonce
Danmark

A-kasse har fået 1100 i job på fem år

Mindre håndværksmestre har ofte selv været medlem af 3F, og derfor kender de også medarbejderne i a-kassen - og omvendt. Det sikrer en nemmere formidling af arbejdskraft. Arkivfoto: Kim Rune
Jan Carlsen og kollegerne hos 3F Aarhus skaffer en ledig i job hver arbejdsdag. Kendskab til arbejdsmarkedet er langt bedre end hos Jobnet, mener jobformidleren.

Rekruttering: Et tæt kendskab til det lokale arbejdsmarked, håndværksmestrenes præferencer og de lediges ønsker er hemmeligheden bag, at Jan Carlsen og kollegerne i 3F Aarhus Transport, Logistik og Byg har skaffet 1100 medlemmer i job på under fem år.

- Småmestrene har ofte været medlemmer hos os, inden de blev selvstændige. Vi ved, om de skal have en medarbejder til småopgaver eller én, som gerne vil tjene mange penge, forklarer Jan Carlsen.

Han er udlært murersvend, men har siden 2010 arbejdet i den lokale a-kasse hos 3F, og i gennemsnit får han en ledig i job på hver arbejdsdag. Ofte ved at bede dem om at søge job på virksomheder, som han tror mangler arbejdskraft.

- Men især byggeriet - murer-, tømrer- og stilladsfirmaer - ringer til os, når de mangler folk, og så får vi en lille snak, inden jeg kontakter to-tre medlemmer. Det går som regel i hak, og det er ikke raketvidenskab, fastslår Jan Carlsen.

Annonce

Kræsne i chaufførbranchen

Generelt skaffer 3F på landsplan et job i 97 procent af de tilfælde, hvor en arbejdsgiver henvender sig. Afdelingen i det vestlige Aarhus har 100 ledige inden for lager, det samme inden for transport og 75 inden for byggeriet, og medlemmerne er som regel kun ledige i tre-fem uger. Jan Carlsen og kollegerne tog fat på det målrettede arbejde i november 2014, og de ledige er kommet i job året rundt - selv i perioden september til november, som kræver mest arbejde af Jan Carlsen.

- Her er kun 200 arbejdsløse, og inden for byggeriet er vi nede på fem-seks ledige murere. Det kræver overtalelse, hvis de har et job på hånden om 14 dage. Under tiden forlanger en arbejdsgiver fra transportbranchen både kurser i mobilkran, hænger og farligt gods, og der må vi undertiden sige, at de må vente, til vedkommende får et kursus, fortæller Jan Carlsen.

Posten er svær

De sværeste at få i job er tidligere ansatte hos Post Danmark. Her har afdelingen omkring 30 ledige.

- De har enten været postbude eller på lageret. Mange har arbejdet der i 20 år og troet, at de skulle blive resten af livet. De har ikke prøvet at være arbejdsløse og er generte og utrygge ved at søge job. Det er ikke nemt, siger Jan Carlsen.

Jobformidleren har fulgt udviklingen fra før, kommunerne overtog opgaven fra den statslige arbejdsformidling, og nu skal de ledige lægge et CV ind og arbejdsgiverne slå job op, men automatikken giver ikke gode match i jobcentrene.

- Man forlanger, at de arbejdsløse joblogger og forventer, at de finder hinanden, men det er ikke den rigtige måde at gøre det på. Jeg kan lave et bedre match end nettet, vurderer Jan Carlsen.

Det statslige hotline under Jobservice Danmark fungerer heller ikke med 40 opkald på et halvt år i et arbejdsmarked, hvor mange arbejdsgivere klager over mangel på arbejdskraft.

- Jeg er sikker på, at der er arbejdsgivere, som reelt ikke mangler medarbejdere. Vi har kontaktet firmaer, som i pressen har fortalt, at de manglede folk, og vi har fået medlemmer til at ringe til dem. Men så har de ikke brug for dem alligevel, siger Jan Carlsen.

Han oplever fænomenet enkelte gange om året, hvor en arbejdsgiver takker nej til at tage en ledig i job.

- Jeg har et par murermestre, som ikke vil have medarbejdere, der bor mere end fem kilometer fra deres adresse. De vil ikke betale kørepenge. Men det er svært, hvis en arbejdsgiver i Åbyhøj ikke vil have en medarbejder fra midtbyen. Så er det nok begrænset, hvor meget de mangler en mand, konstaterer Jan Carlsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce