Annonce
Kolding

AAB bygger 27 nye bæredygtige boliger i Seest for 58 millioner kroner

16 år efter N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik sprængte i luften og lagde parcelhuskvarteret og erhvervsområdet omkring fyrværkerifabrikken på Kløvkærvej i Seest i ruiner, bliver sidste del af genopretningen af det totalt ødelagte område nu snart gennemført. Det kommende AAB-byggeri skal matche det her, som er Alfabos bud på fremtidens bæredygtige bolig. Arkivfoto: Kolding Kommune
Nyt byggeri på den gamle fyrværkerigrund skal, så vidt det overhovedet er muligt, opføres bæredygtigt. Byggeriet kommer med i en forsøgsordning, der skal bane vejen for officiel bæredygtighedsklasse.

Kolding: Så er den sidste portion boliger på vej til den gamle fyrværkerigrund på Overbyvej og Kløvkærvej i Seest, hvor boligselskabet AAB/Bovia nu sætter gang i et projekt med 27 almene familieboliger.

På forhånd regner AAB/Bovia med, at byggeriet kommer til at koste 58,6 millioner kroner, og på den baggrund har politikerne i plan-, bolig- og miljøudvalget nu sagt ja til, at boligselskabet kan gå i gang med at indhente entreprenør-tilbud på opgaven.

Politikerne skal godkende det såkaldte skema A med den forventede byggesum, fordi Kolding Kommune skal betale et tilskud i kommunal grundkapital på 10 procent - altså forventeligt 5,86 millioner kroner til det almene byggeri. Den endelige størrelse af beløbet bliver først beregnet, når byggeregnskabet bliver gjort op.

Annonce

De nye boliger skal opføres på en grund, som AAB fik fingre i i forbindelse med en ejendomsrokade tilbage i 2017, da Kolding Kommune til gengæld overtog Lykkegårdsvej 48 fra AAB. Ejendomsrokaden blev gennemført, fordi kommunen ville opføre den nye daginstitution Kildemosen, som nu er bygget på Lykkegårdsvej.

Og nu er AAB/Bovia altså så langt med sit projekt, at de er klar til at sende det ud i et udbud, som indeholder en arkitektkonkurrence.

Så meget som muligt

Byggeriet kommer som minimum til at indeholde nogle af elementerne fra en ny forsøgsordning "Den Frivillige Bæredygtighedsklasse", som boligministeriet lancerede for et år siden. Ambitionen med ordningen er at skabe et let tilgængeligt, enkelt og ensartet grundlag at opføre bæredygtigt byggeri efter, og indtil da er alle bygherrer opfordret til at teste klassens ni forskellige værktøjer for at indsamle erfaringer.

- Og vi har sagt til AAB, at vi vil have al den bæredygtighed i byggeriet, som vi overhovedet kan få, siger udvalgsformand Birgitte Kragh (V).

Byggechef hos AAB Niels Klausen tilføjer, at boligerne på Kløvkærgrunden efter alt at dømme bliver det mest bæredygtige AAB-projekt i Kolding Kommune hidtil.

- Men når vi kommer til de boliger, vi skal opføre i marina City, kommer vi lige en tak højere, forudser han.

Det er planen, at byggeriet i Seest skal i gang i foråret 2022 og står færdigt og klar til brug i sommeren 2023, og det ligger fast, at de kommende boliger skal matche det prisvindende byggeri, som Alfabo allerede har opført i området.

Alfabos boliger er resultatet af en stor arkitektkonkurrence om Fremtidens Bæredygtige Almene Byggeri, som Dissing + Weitling-arkitekterne vandt i 2013.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Unge Kolding-drenge producerer medicinsk cannabis: - Vi vil gerne give folk med smerter noget håb

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Tyskland

Dansk mindretal får en plads i Forbundsdagen: - Det er sensationelt

Tønder For abonnenter

Først vidste Tommy ikke, hvad han skulle bruge det gamle Danish Crown-slagteri til: Det gør han nu

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Debat

Det mener JydskeVestkysten om ophævelsen af corona-restriktionerne

Sønderjyske Ishockey

Der er i den grad noget at revanchere: SønderjyskE skal komme med en helt anden attitude

Billund For abonnenter

Underlige buler på benene blev begyndelsen til halvandet år med medicin, angst og læger, der ikke taler sammen: 38-årige Trine savner sammenhæng i sundhedsvæsenet

Kultur

Stig Rossen faldt i søvn på scenen midt i en forestilling: - Jeg havde slået hjernen fra og sendte kun kroppen på arbejde

Haderslev

Yngre mand faldet otte meter ned fra tag: Indlagt i kritisk tilstand med svære skader

Tyskland

Live: Valgprognoser giver lille forspring til SPD - følg gyservalget i Tyskland

Varde For abonnenter

82-årige Poul Eriks opråb: Der skal røres op i den politiske vælling

Haderslev For abonnenter

Analyse: Tre grunde til, at Haderslev ikke får en ny svømmehal i de næste mange år

Vejen For abonnenter

92-årig har en drøm: - Jeg tvivler på, de når det, før jeg dør

Annonce