Annonce
Varde

AAB bygger lejeboliger for millioner i stationsbyen Sig

Der her ud til Vardevej og lige ved siden af Birgittegården, at Arbejdernes Andels-Boligforening i Varde opfører 16 nye lejeboliger. Foto: Henrik Reintoft

Arbejdernes Andels-Boligforening i Varde gør klar til at bygge 16 lejeboliger i Sig til en samlet pris på 25 millioner kroner. Byggeriet forventes klar i 2020.

Sig: I en årrække har landsbyerne i Varde Kommune med en vis undren og utilfredshed set på, at der udelukkende er og bliver opført almene lejeboliger i Varde by.

Almene boliger, som løftes af samtlige skatteborgere i hele kommunen, ved at kommunen giver et grundkapitallån på ti procent af den samlede byggesum. Uden et lån, intet alment boligbyggeri.

Men på det seneste byrådsmøde vedtog et enigt byråd at give 2,5 millioner kroner i lån til et alment byggeri i stationsbyen Sig. Derved kan der, som reglerne er lige nu, bygges for 25 millioner kroner i Sig.

Det er Arbejdernes Andels-Boligforening i Varde, der står bag byggeriet, som formentlig kommer til at bestå af 16 lejeboliger ved siden af Birgittegården. Boligerne forventes indflytningsklar i 2020. At Arbejdernes Andels-Boligforening vælger Sig, skyldes især en meget væsentlig årsag.

- Der er rigtig mange, der viser en stor interesse for at blive boende i byen, siger direktør Michael Kornager fra Arbejdernes Andels-Boligforening.

Det er arbejdsgruppen, Boliger for Alle under Sig Vækst, som har undersøgt behovet for tidssvarende lejeboliger i Sig. Og ikke færre end 61 har skrevet sig op på en interesseliste, hvilket overbeviste Michael Kornager.

Annonce

Boligerne

De planlagte 16 lejeboliger kommer til at ligge ved siden af Birgittegården på P.O. Pedersensvej.Der opføres to typer. En på 70 kvadratmeter til enlige med forventet husleje på 4.700 kroner plus forbrug. En anden type på 95 kvadratmeter med en forventet husleje på 6.400 kroner plus forbrug.

Ældre målgruppe

I november holdes der et dialogmøde med de interesserede og fremtidige beboere.

- Når du bygger for en bestemt målgruppe, så skal du spørge målgruppen til råds, siger Michael Kornager.

Målgruppen er personer på over 60 år, hvilket i sig selv udstikker nogle retningslinjer for størrelsen af badeværelset, soveværelset og indretningen af køkkenet. Lidt af en udfordring, da lejeboligerne bliver cirka 70 og 95 kvadratmeter.

- Der skal være plads i soveværelset til gangstativer, kørestole og til plejepersonalet, siger Michael Kornager.

Hems til overnatning

Derfor tages Varde Kommune også med på råd, så boligerne er forberedt på mere plejekrævende beboere.

Den største udfordring i den sammenhæng er plads til overnattende pårørende, hvorfor der tænkes på at bygge en hems i boligerne til børn og børnebørn.

Der var faktisk søgt om en grundkapital på tre millioner kroner til et byggeri til 30 millioner kroner. Og byggeriet til 25 millioner kroner rækker i første omgang ikke til et fælleshus.

- Vi vil gå i dialog med kommunen og Birgittegården. De har også et behov for overnatning, siger Michael Kornager.

Så måske kan der findes en fælles løsning til gavn for alle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce