Annonce
Sport

AaB-keeper kalder rekordnederlag for "helt sygt"

Målmand Jacob Rinne var hverken tilfreds med sig selv eller sine holdkammerater, da AaB blev klædt af hjemme mod Viborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB har aldrig lukket så mange mål ind i en hjemmebanekamp i Superligaen som i mandagens opgør mod Viborg FF.

Der blev skrevet historie, da Viborg FF mandag slog AaB. Med oprykkernes fem mål i sejren på 5-2 scorede de nemlig det højeste antal mål mod AaB på nordjydernes egen bane i en superligakamp.

Tidligere har aalborgenserne således kun lukket fire mål ind i en ligakamp som det maksimale, siden Superligaen blev indført i 1991.

Og den negative rekord kaldte på selvransagelse i AaB-lejren.

Annonce

- Jeg skulle nok have valgt en anden startellever. Det var den første fejl. Jeg skulle også have fundet andre værktøjer til at håndtere Viborg én mod én.

- De scorede fem mål på syv skud på mål. Det er en fantastisk præcision. Men det skal ikke være nogen undskyldning. De skabte mange flere chancer end os, og de vandt fortjent, siger cheftræner Martí Cifuentes.

Jacob Rinne er nu målmanden, som står med den tunge rekord for at lukke flest mål ind på AaB’s hjemmebane i en superligakamp.

Den er han selvsagt ikke stolt af, og han mener, holdet havde en mental offday.

- På svensk kalder man det at sætte støvlerne uden for banen og tro, at de gør arbejdet. Vi var børn, og de var voksne.

- Vi er et bedre hold end dem, så det må være det mentale. De var mere parate til at vinde. Det er helt sygt. Men det er sådan, at det ser ud, siger Jacob Rinne.

Inden mandagens ligaopgør havde AaB kun lukket 10 mål ind i 12 ligakampe. Det var altså et hold i defensiv topform, som oprykkerne gennemhullede.

- Det var et skridt tilbage efter mange stabile præstationer. Jeg synes ikke, at vi kan acceptere som hold, at vi faldt sådan sammen. Man kan godt tabe til et fint Viborg-hold. Men måden, det skete på, er ikke i orden.

- Vi skal ikke tage noget for givet, selv om det har kendetegnet os som hold, at vi havde en stabil og solid defensiv, siger forsvarsgeneral Rasmus Thelander.

Med sejren er Viborg ubesejret i fem ligakampe. Inden mandagens opgør havde midtjyderne spillet uafgjort fire gange på stribe.

/ritzau/

Annonce
EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Kultur For abonnenter

Mød Mary på Koldinghus: - Man kommer til at tage med kronprinsessen på en tidsrejse

Sønderborg

Se videoen: Rekordmange elever dystede i faldskærmsbyggeri

Annonce