Annonce
Sport

AaB-midtstopper drømmer fortsat om udlandet

René Schütze/Ritzau Scanpix
Kasper Pedersen er tilbage i AaB efter et glippet udlandseventyr. Men han har ikke opgivet drømmen.

Lørdag skrev AaB en ny kontrakt med forsvarsspiller Kasper Pedersen, der i foråret meldte ud, at han kiggede mod udlandet. Han bliver dermed i Aalborg, hvor han søndag startede inde i superligakampen mod Sønderjyske.

Kontrakten på to år betyder dog ikke, at udlandet er droppet.

- Drømmen er ikke afskrevet på to dage. Den kommer jeg stadig til at søge, men nu koncentrerer jeg mig om AaB.

- Jeg skal have et godt år, før jeg kigger på det igen. Så må vi se på mulighederne. Jeg skal tilbage på sporet og spille en masse kampe igen, siger han.

I sidste sæson røg Kasper Pedersen ud af startelleveren i AaB efter udmeldingen om at afsøge muligheder i udlandet.

- Jeg har været på Aalborg Stadion mange gange, og jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til.

- Det eneste, jeg har været i tvivl om op til, var formen. Det er første gang, at jeg er gået ud af en superligakamp med krampe. Det er klart, når jeg ikke spillet fra start siden april, siger forsvarsspilleren.

AaB’s cheftræner glæder sig også over, at klubben formåede at beholde den fysisk stærke midtstopper.

- Jeg har fuld respekt for Kaspers beslutning om at prøve at finde noget andet og komme til udlandet. Jeg har hele tiden været i dialog med Kasper og støttet ham i det.

- Jeg har også sagt, at døren var åben, fordi han har nogle kvaliteter, som vi har brug, udtaler Jacob Friis.

I jagten på en ny klub dukkede der flere muligheder op. Men det var ikke nok i forhold til den mulighed, som var i AaB.

- Der manglede generelt niveau, hvis man kigger på ting som fans, økonomi og ligaen.

- Men jeg har mest kigget på udviklingen for mig, og der kunne de ikke følge AaB, siger Kasper Pedersen.

Han fik ligadebut som amatørspiller og har siden spillet 126 superligakampe for klubben.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce