Annonce
Sport

AaB satser på 4000 tilskuere til kommende ligakamp

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
AaB-direktør håber på mere end 4000 tilskuere, når nordjyderne torsdag møder AGF i Superligaen.
Annonce

Når AaB torsdag møder AGF i 3F Superligaens mesterskabsslutspil, håber hjemmeholdet på mere end 4000 tilskuere.

Det fortæller administrerende direktør Thomas Bælum efter søndagens sejr på 2-0 over Brøndby.

- Nu skal vi aflevere vores protokol for Aalborg Portland Park mandag morgen, og så får vi den endelige godkendelse, når den har været igennem hos Rigspolitiet.

- Så kan vi forhåbentligt åbne op til lige over 4000 folk på torsdag, siger Thomas Bælum.

Klubben satser på op mod ni sektioner af 500 mennesker, hvilket kan bringe tilskuertallet op på 4300. Det er et markant spring fra de 280, som overværede kampen mod Brøndby.

AaB mente nemlig ikke, at der var tid nok til at benytte muligheden for flere tilskuere til søndagens kamp.

- Det var ikke en overvejelse. Det var en kamp mod tiden. De nye retningslinjer fik vi onsdag morgen, og vi var i Esbjerg (til pokalfinale, red.) hele dagen og kom hjem sent næste dag.

- Vi skulle lave en rapport på knap 40 sider til fredag med de nye foranstaltninger. Det kunne vi ikke nå. Hvis vi skal åbne op, skal vi også være hundrede procent sikre på, at vi er helt klar, siger Thomas Bælum.

Til kampen mod Brøndby var der hverken trommer eller sang. Der var nemlig ikke sat billetter til side til fanklubbens stemningsskabende fans, som man har gjort ved tidligere ligakampe.

AaB-direktøren afviser, at det har sammenhæng med episoden til finalen i Sydbank Pokalen. Her blev kampen afbrudt, da en gruppe AaB-fans ikke fulgte Covid-19-retningslinjerne.

- Det er et rotationsprincip. Når der er så få inde, har vi valgt at gøre det til nogle kampe. Det har ikke noget med pokalfinalen at gøre, siger Bælum.

AaB vandt søndagens kamp over Brøndby på mål af Frederik Børsting og Patrick Olsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce