x
Annonce
Sport

AaB skriver kontrakt med 21-årige canadier

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den canadiske angriber Aramis Kouzine har fået en aftale frem til sommer med den nordjyske superligaklub.

Superligaklubben AaB har skrevet kontrakt med 21-årige Aramis Kouzine.

Annonce

Den unge canadier har den seneste tid været til prøvetræning i den nordjyske klub, som nu har belønnet ham med en kontrakt. Den løber frem til 30. juni i år.

Det skriver AaB på sin hjemmeside.

Kouzine har senest tørnet ud for Dnipro-1 i den bedste ukrainske liga.

- Vi kan se, at Aramis har et udviklingspotentiale og nogle færdigheder rent offensivt, som vi ikke i forvejen har så meget af i vores trup, siger Thomas Bælum, der er administrerende direktør i AaB, til hjemmesiden.

- Aramis’ spidskompetencer er i feltet, hvor han med sin placeringsevne og aggressive løb beskæftiger modstanderens forsvar. Han er en god afslutter med fin sparketeknik, siger Bælum.

Den canadiske angriber håber, at opholdet i Aalborg kan blive yderligere forlænget.

- Jeg er meget begejstret for at indgå en aftale med AaB. Det er et hold af høj kvalitet, og jeg håber på at kunne bidrage til, at klubben når sine målsætninger i foråret.

- Klubbens faciliteter, det højintense træningsmiljø og de dygtige holdkammerater kan helt sikkert hjælpe mig til at blive bedre, hurtigere og stærkere.

- Og så er det op til mig at levere på banen og bevise, at vi skal forlænge aftalen til sommer, siger Aramis Kouzine til hjemmesiden.

AaB venter nu på canadierens arbejds- og opholdstilladelse, før Kouzine er tilgængelig for cheftræner Jacob Friis.

AaB ligger i øjeblikket nummer seks i tabellen i Superligaen, men har blot et point op til Brøndby på fjerdepladsen.

/ritzau/

Læs nyheden på AaB''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Borgmester forlanger grænsen åbnet

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Annonce