Annonce
forside

Aabenraa bør forskønnes og gøres endnu smukkere

Læserbrev: Når man har gået tur op og ned ad gågaden i Aabenraa, skal de fleste nok ned til deres bil, en tur på torvet eller i Føtex.

For at komme derned - eller op til gågaden - må man benytte de i alt ti forskellige passager ved gågadens østside.

Det er ikke nogen speciel fornøjelig oplevelse.

De fleste passager har dårlig belægning med knækkede fliser og ujævn overflade, som i regnvejr og sne er farlige at gå på.

Dertil kommer, at væggene er grimme, umalede og snavsede.

Det er så det indtryk, som turister får, når de skal shoppe i Aabenraas gågade.

I året 2020 vil Aabenraa i mange henseender være centrum i fejringen af genforeningen. Mon ikke det i den anledning kunne være en god idé at forskønne de nævnte nedgange eller stræder.

Hvordan kunne fremtiden så se ud?

1. Først og fremmest skal der ny belægning i de fleste af stræderne. Skridsikkert og den nye belægning må gerne være ens i alle stræderne.

2. Alle stræder forsynes med et gelænder i den ene side til glæde for ældre og handicappede.

3. Så skal væggene males. Her behøver de ti stræder ikke at være ens. En kunstner vil kunne give gode råd.

4. Hvert stræde skal have eget navn.

Med hensyn til navne er der god grund til at gå tilbage i historien. Her finder vi navne på alle de stolte sejlskibe, der især i 1800-tallet blev bygget i Aabenraa og på Kalvø, og som sejlede på de store verdenshave. Altså fx: Cimber Stræde.

Således vil forskønnelse og historie gå hånd i hånd og gøre Aabenraa til en endnu smukkere by.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce