Annonce
Aabenraa

Aabenraa er testby: Gågaden har fået et helt nyt look

Søndag blev der hængt omkring 70 massive blomsterkugler op i sektioner på gågaden i Aabenraa, og det er aldrig set før i Skandinavien. Formand for Shop i City Aabenraa, Malene Byriel, fik et sug i maven, da hun så blomsterkuglerne for første gang. Foto: Shop i City Aabenraa
Omkring 70 kæmpemæssige blomsterkugler i gågaden i Aabenraa skal illustrere, at nu er det sommer.
Annonce

Aabenraa: Det har været holdt hemmeligt for stort set alt og alle, men det er nu ikke længere muligt. Søndag blev der hængt omkring 70 massive blomsterkugler op i sektioner på gågaden i Aabenraa, og det er aldrig set før i Skandinavien.

- Vi er den første by i hele Skandinavien, der får dem, og de er aldrig blevet produceret før, siger Malene Byriel, der er formand for Shop i City i Aabenraa.

Shop i City ønskede, at gågaden i Aabenraa skulle have et nyt look, og at det skulle være noget visuelt. Foreningen tog derfor kontakt til det svenske firma MK Illumination, der også har en dansk afdeling.


Vi har forhandlet os frem til en ok pris, men det er ikke billigt.

Malene Byriel, formand for Shop i City


MK Illumination tilbyder et bredt udvalg af ydelser som blandt andet specielle dekorationer til Halloween, påske og sommerarrangementer, men blomsterkuglerne er noget helt nyt.

- Vi er en testby, og vi har også været med til at give MK Illumination fif omkring designet, siger Malene Byriel, der fik et sug i maven, da hun så blomsterkuglerne for første gang.

Annonce

Kuglerne skal genbruges

De mange blomsterkugler blev hængt op på gågaden søndag, og Shop i City fik hjælp af Cykelnerven til det store arbejde. Blomsterkuglerne skal illustrere sommer, og afhængig af vind og vejr vil de være at nyde frem til midten af september.

- Der venter butiksejerne og kunderne en stor visuel oplevelse, siger Malene Byriel.

Sådan ser de store blomsterkugler ud, når de hænger hen over gågaden og Rådhusgade. Foto: Shop i City Aabenraa

Formanden for Shop i City ønsker ikke at afsløre prisen på de mange blomsterkugler, men lidt af sløret løfter hun dog.

- Da det er første gang, de bliver produceret, har vi forhandlet os frem til en ok pris, men det er ikke billigt, siger Malene Byriel.

- Jeg tænker dog, at pengene er givet godt ud, for blomsterkuglerne kan bruges igen og igen, og det er selvfølgelig også meningen, at de skal genbruges, fortsætter hun.

Frem til september vil blomsterkuglerne hænge og sprede sommerstemning. Derefter bliver de opmagasineret til næste sommer. Foto: Shop i City Aabenraa

Om to en halv måned vil kuglerne blive pillet ned igen, og efterfølgende skal de opmagasineres, så de kan bruges igen næste sommer. Malene Byriel tror ikke, at Aabenraa til den tid vil være den eneste by, der har blomsterkugler af den kaliber.

- De er kæmpe store og i de lækreste farver. Jeg tror, de også vil sprede sig til andre byer, siger hun.

Blomsterudsmykningen har ikke været billig, men Aabenraa er testby og har derfor fået kuglerne til en ok pris. Foto: Shop i City Aabenraa
70 blomsterkugler hænger nu i Aabenraa midtby. Foto: Shop i City Aabenraa
Fra Nørreport til Storetorv hænger de 70 blomsterkugler. Foto: Shop i City Aabenraa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce