Annonce
Aabenraa

Aabenraa-kæmpede skiftede bælte ved sommerstævne

Masuma Hussaini (tv) og Nadia Khavary fik det orange bælte. PR foto

Aabenraa: Kæmpere fra Aabenraa Taekwondo Klub har deltaget i Dansk Taekwondo Forbunds årlige sommerlejr, som i år blev holdt i Ry. På sommerlejren var det muligt at blive trænet af nogle af Danmarks bedste trænere inden for kamp, teknik og realistisk selvforsvar. En række dygtige udenlandske trænere var også at finde på lejren.

Aabenraa Taekwondo Klubs kamptræner, Lars Sass Hvass, fortsatte sin udvikling som kampdommer ved deltagelse i et kampdommerseminar på lejren, og tre af klubbens medlemmer blev med succes gradueret til en ny bæltegrad på lejren. Masuma Hussaini og Nadia Khavary opnåede begge det orange bælte (8. kup), mens Camilla Retzlaff Hvass nu kan kalde sig rødbælte med én sort snip (3. kup).

I alt var der cirka 600 deltagere på sommerlejren i Ry.

Annonce
Camilla Retzlaff Hvass kan kalde sig rødbælte med én sort snip. PR foto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce