Annonce
forside

Aabenraa kom på tavlen

Taastrup: En lang køretur skulle ikke være forgæves. Så selvom det ikke blev til fyldt udbytte, slap Aabenraa Badminton Club af sted med ét enkelt point i sæsonens andet opgør ved at tabe 7-6 i Taastrup på den københavnske vestegn.

De to mixdoubler var de første, der skulle i kamp. Drømmestarten udeblev, idet begge mixed doubler tabte deres respektive kampe i to sæt. Bedre så det ud for Martina Repiska, som spillede første damesingle. I overbevisende stil slog hun sin modstander. Også holdets nytilkomne slovak, Milan Dratva, viste gode takter. Han kunne uden større besvær slå sin modstander i to sæt.

To af de tre herredoubler var også med til at skrabe point sammen. Først var det doublen med de to brødre Alexander og Frederik Æbeløe Christensen, der viste vejen. Forinden havde Frederik også vundet sin singlekamp. Dernæst var det Jesper Thomsen og Frederik Sangtong, der kunne sikre Aabenraa den sidste sejr.

Et andet søskendepar, som også hjalp holdet til point, var Lia og Iza Salehar. En kamp, som træner Jonas Lyskjær beskrev som værende "en særdeles velspillet kamp af de to søstre".

Som følge af seks sejre kom ABC derfra med ét enkelt point. Hjemmeholdet vandt dog og fik altså to point.

Badminton, 2. division

Taastrup Elite - Aabenraa Badminton Club 7-6

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Annonce