Annonce
Aabenraa

Aabenraa-pige hædret for godt kammeratskab

Camilla Jensen Hansen hører begrundelsen for valget af hende. Pressebillede
EUX-elev på IBC Aabenraa blev modtager af HK’s nystiftede Fanebærerpris. Prisen er  uddelt til en særlig elev på hver af regionens handelsskoler.
Annonce

AABENRAA: Modtageren af  HK Sydjyllands Fanebærerpris blev i Aabenraa EUX-elev Camilla Jensen Hansen. Prisen består af træfiguren "Fanebærer" af Kay Bojesen og et legat på 4000 kroner, som Camilla Jensen Hansen fik overrakt torsdag

Camilla Jensen Hansen var indstillet af skolen som en af de, der er gået forrest for at sikre et godt studiemiljø, har udvist et stort engagement og er respekteret af sine medstuderende.

- Camilla er en stille, men meget opmærksom elev, der specielt har haft fokus på stemningen i klassen. Hun er gået forrest ved stå for klassens deltagelse i  skolens arrangementer, til gavn for klassens elever. Hun har formået at arbejde på et højt niveau, samtidig med, at hendes rare personlighed har gjort sig gældende, når hun har samarbejdet med henholdsvis klassekammeraterne, klassens lærere og ledelse, skriver IBC Aabenraa blandt andet i begrundelsen.


Camilla er en stille, men meget opmærksom elev, der specielt har haft fokus på stemningen i klassen.

Begrundelse for valget


Camilla Jensen Hansen er et af 12 exceptionelle unge mennesker over hele regionen, som modtager HK Sydjyllands Fanebærerpris. Legatet er stiftet for at sætte fokus på de elever, der gør en ekstra indsats for at alle har et godt miljø at lære og udvikle sig i.

Fanebærerprisen bliver uddelt til en EUD-, EUX Business- eller Merkantil elev på handelsskoler over hele Sydjylland. Uddannelserne er valgt, fordi de ofte vil lede til en stilling indenfor HK’s område.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce