Annonce
Aabenraa

Aabenraa Ringridning aflyser konkurrence: Nu vil Folkehjem holde light-udgave af ringriderfest

Fortsat risiko for coronasmitte har sat en stoppet for årets reducerede ringridningsarrangement. Men har man lyst, kan man - og 99 andre -  deltage i en "light udgave" af ringriderfrokosten på Folkehjem i juli. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
Coronarestriktionerne har sendt hestene i stalden forud for Aabenraas Ringriderforenings 125-års jubilæums fest. Men for 100 deltagere i Folkehjems ringriderfrokost kan sommeren stadig få en snert af folkefest.

Aabenraa: Der bliver alligevel ikke nogen 125-års jubilæumsringridning i år. Det har Aabenraa Ringriderforening nu besluttet.

Tidligere på året lød vurderingen ellers, at man kun ville aflyse selve ringriderfesten, så rytterne stadig kunne dyste. Men nu har man kapituleret for de gældende corona-restriktioner.

- Det er skidetræls og hamrende irriterende, at det nu er to år i træk, at vi skal aflyse ringridningen. Og specielt i år, hvor vi har 125-års jubilæum. Men sundheden kommer jo i første række, siger formand for Aabenraa Ringridning, Gerth Petersen.

Annonce

Han vurderer, at der skulle have været omkring 330 ryttere til begivenheden. Dertil kommer familiemedlemmer og en række hjælpepersoner. Alt i alt over 500 mennesker.

-Vi er bange for, at vi ikke kan administrere at holde folk adskilt i mindre bobler, når vi bliver over 500 mennesker. Det er stadig få i befolkningen, der er vaccinerede, så vi er underlagt restriktioner med kontrol, registrering, indhegning af pladsen, sundhedsplaner og så videre. Vi tror, det ville blive utroligt svært at styre og samtidig give folk en god oplevelse, siger han.

Derfor har man i stedet valgt at donere budgettet på godt 50.000 kroner fra ringridningsbegivenheden til de omkring 20 lokale ringriderforeninger, der skulle have deltaget i begivenheden den 2.-4. juli.

- De får 2500 kroner hver som et plaster på såret. Så kan de bruge dem lokalt og gøre, hvad de har lyst til, siger Gerth Petersen.

Ringridningsfrokost på Folkehjem

Et plaster på såret kan man måske også kalde det forestående arrangement på Folkehjem i Aabenraa.

Søndag den 4. og mandag den 5. juli afvikler Folkehjem nemlig sin først - og nok også sidste - ringriderfrokost.

- Det er jo andet år i træk, ringridningen ikke bliver til noget, og det, synes vi, er lidt synd. Derfor har vi valgt at holde vores egen ringriderfrokost, siger forpagter af Folkehjem Frank Carstensen.

Om søndagen kan man komme til sild og jazz i Kongesalen, mens lokalerne om mandagen byder på mere reel ringriderfrokost, blandt andet med kalvespidsbryst med kål.

- Vi laver også en lille 'biergarten' ved Genforeningsparken, hvor folk kan mødes, inden det går i gang indenfor. Det bliver tæt på den originale ringriderstemning med de blå og hvide bannere, Aabenraa-sangen, live sækkepibemusik og god mad, siger Frank Carstensen.

- Vi har ret store forventninger om, at vi får en fed dag og en fed fest med nogle glade mennesker, siger han.

Annonce

Prøver at ramme stemningen

Ideen til frokosten kommer fra hustruen Anette, der flere gange har deltaget i den originale ringriderfrokost, og som savnede festlighederne, fortæller Frank.

Selv har han dog ikke deltaget i mange år, og han er da heller ikke bleg for at indrømme, at Folkehjems ringriderfrokost til dels er kommet i søen, fordi han har øjnet et hul i markedet.

Normalt er det sort af mennesker til ringridningsfest i Aabenraa. Nu må man nøjes med 100 deltagere på Folkehjem. Arrangør Frank Carstensen håber på en fed fest alligevel.  Arkivfoto: Timo Battefeld

- Men det er mest af alt, fordi jeg synes, vi mangler ringriderfesten. Man mangler den stemning, der plejer at være derude. Vi bliver 100 mennesker, og det er selvfølgelig ikke det samme som 1800, men vi prøver, siger Frank Carstensen.

- Og hvis arrangementet går i nul for os, så er jeg stadig godt tilfreds, siger han.

Det er udelukkende Folkehjem selv, der står bag ringriderfrokosten. Men man har lånt bannere og sangbøger fra den originale ringriderfest af Aabenraa Ringriderforening.

Indtil videre er der solgt 85 ud af 100 billetter til ringriderfrokosten om mandagen, mens der stadig er 75 ledige billetter til søndagens sild og jazz.


... det er mest af alt, fordi jeg synes, vi mangler ringriderfesten. Man mangler den stemning, der plejer at være derude. Vi bliver 100 mennesker, og det er selvfølgelig ikke det samme som 1800, men vi prøver

Frank Carstensen, forpagter af Folkehjem
Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Mindre sønderjysk by er blevet tre nye reality-stjerner rigere: Deres familier rammes også af det

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Beboer i kolonihave, hvor lig blev fundet nedgravet: Gerningsmænd kan have efterladt seddel om gravearbejde

Varde For abonnenter

I 12 år lå Heidi bundet til sin seng af smerter: Pludselig fik hun et syn og hørte en stemme – og nu er hun helbredt

Kultur

For 50 år siden fik grand prix-stjernen fra Ansager sin debut i barndomsbyen: - Jeg spillede og sang af hjertets lyst, og det er jo aldrig en dårlig indgang til tingene

Kolding

Uhyggeligt solouheld: To unge mænd påkører træ

Vindmøller er fyldt med stål og beton: Så grønne er de rent faktisk

Erhverv

Kolding Havn hiver millioner i land - og leder efter ny direktør efter sag om skjult regning fra luksushotel

Erhverv For abonnenter

Nabo til populært naturområde fandt døde havørreder i massevis på sin gåtur: Her er forklaringen

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Varde

Maibritt vil kickstarte spritnyt projekt: Frivillige skal hjælpe ofre for seksuelle overgreb

Ministerium vil sælge bolig i New York på 353 kvadratmeter

Kolding

Se billederne: Det summede af liv, da der efter to års corona-pause igen var majmarked i midtbyen

Nordtyskland For abonnenter

Den 22-årige Milenas hverdag er fyldt med døde mennesker. Men hun elsker livet med ligene

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: I tvivl før på onsdag? Én grund til at stemme ja slår alle andre argumenter af banen

Annonce