x
Annonce
forside

Aabenraa sikrede oprykning

Ambitionerne om oprykning til serie 1 blev indfriet, da Aabenraa Boldklub slog Midtals IF 2-0.

Augustenborg: Spillerne fra Aabenraa stod imod presset, og sikrede i sidste spillerunde avancement til serie 1. Oprykningen kom i hus efter en 2-0 sejr ude mod Midtals IF.

Fra første fløjt satte udeholdet sig tungt på spillet. Der herskede således ikke tvivl om, at spillerne fra Aabenraa ville give sig fuldt ud. Hurtigt spil langs med det våde græs bragte flere gange Midtals i ubalance. På trods af overtaget kunne AaBK ikke finde vej til netmaskerne. Hjemmeholdet havde heller ikke meget held med deres få chancer. Derfor måtte holdene gå til pause med stillingen 0-0. En stilling som Midtals spillerne kunne være mest tilfredse med.

Annonce

Langskud åbnede op

Efter pausen havde hjemmeholdet momentvis chancer for at komme frem til mål, dog uden for alvor at presse Aabenraa. Det var derfor også fortjent, at udeholdet kunne bringe sig foran efter 63 minutters spil. Jesper Kallsen lagde et frispark til rette for den indskiftede venstre back, Peter Lykkegaard. Han kunne med et knastørt spark dirigere bolden i mål fra 25 meters afstand.

Med små fem minutter tilbage af kampen var det endnu engang spillerne fra AaBK, som kunne juble over et mål. Alexander Johnsen spillede bolden ind i feltet, hvor en umarkeret Lars Poulsen sikkert kunne udbygge føringen.

Yderligere mål kom der ikke, og så kunne traditionsklubben lade champagnepropperne flyve. Sejr nummer 10 og 31 point. Oprykningen var nu en kendsgerning. Til næste sæson venter serie 1.

Fodbold, serie 2:

Midtals IF - Aabenraa BK 0-2 (0-0)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Annonce