Annonce
Aabenraa

Aabenraa skal holde på talenter: Planer om sportscollege

Martin Ritto flyttede fra Horsens til Aabenraa i forbindelse med, han i sommer blev ansat som assistenttræner for SønderjyskE Damehåndbold. Det engagement holdt kun fire måneder, men han brænder fortsat for håndbolden i byen og er sammen med Rødekro-Aabenraa Håndbolds formand, Erik Skov, primus motor i planerne om at oprette et sportscollege. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Med Rødekro-Aabenraa Håndbold som primus motor undersøges mulighederne for at oprette et sportscollege i Aabenraa. Elite Aabenraa og flere andre klubber bakket op om initiativet.

Aabenraa: Elite Aabenraa har lagt en fin grund. Men nu skal byens talentarbejde op i en ny liga.

Med Rødekro-Aabenraa Håndbold som primus motor er planerne om et sportscollege på tegnebrættet, og initiativtagerne er klar til at fortælle om projektet.

- Tilbuddet skal være til dem, der gerne vil træne og tilnærmelsesvis leve som professionelle. Det skal være et botilbud, hvor alt er lagt til rette for de unge med træning, fysioterapeuter, kost, forklarer Martin Ritto.

Han har, siden han i oktober efter kun fire måneders ansættelse stoppede som assistenttræner for SønderjyskE Damehåndbold, lagt sin kræfter i talentudviklingen i Rødekro-Aabenraa Håndbold, og han har fra først færd haft øjnene rettet mod oprettelsen af et college.

- Hvorfor skal de unge rejse til Ikast eller Skanderborg, hvis de vil noget mere? Vi skal da holde på dem, så det igen bliver naboens datter, der spiller på førsteholdet. Det vil være godt både for publikumsinteressen og for sponsorerne, mener Martin Ritto.

Annonce

Sport og uddannelse

  • Målgruppe for det nye sportscollege er 15-18-årige sportsudøvere, der gerne vil et skridt videre.
  • De vil typisk gå i skole ved siden af, og her er initiativtagerne i gang med at snakke med gymnasiet, handelsskolen, teknisk skole og 10. Aabenraa om et samarbejde.
  • Det kan også være unge, der er færdige med en ungdomssuddannelse, og som vil prøve at satse 100 procent på deres sport.
  • Ud over et botilbud vil pakken også indeholde blandt andet fysisk træning, fysioterapi, kost og kostvejledning.
  • Planen er, at der skal være i alt 24 pladser.

Et skridt opad

Et kommende sportscollege vil dog ikke kun være stilet mod håndboldspillere. Også byens badmintonklub, atletikklubben og Sønderjyllands Golfklub har nikket ja til at gå med ind i arbejdet. Det samme har kommunes eliteprojekt, Elite Aabenraa.

- Et sportscollege vil være en opskalering af det tilbud, vi i dag har til vores talenter, og det passer helt fint ind i vores tanker, siger Uffe Wind, Aabenraa Kommunes eliteidrætskonsulent, der understreger, at det nye college jo ikke er kommunalt.

Han håber dog, at det kan lykkes at finde kommunale penge til at støtte idéen. Efter vinterferien bliver borgmester Thomas Andresen (V) og formanden for kultur- og fritidsudvalget, Lars Kristensen (V), i hvert fald præsenteret for planerne.

- Og så vil det jo også være naturligt, at de konsultenter, vi allerede har ansat, vil blive brugt af det nye college, mener Uffe Wind, der lægger vægt på at få sagt, at collegetilbuddet ikke vil afløse det nuværende Elite Aabenraa-tilbud, men blive et alternativ.

I den billige ende

Som med alle nye initiativer, så står og falder også et kommende sportscollege med økonomien. Der vil blive en egenbetaling på mellem 4000 og 4300 kroner, og så vil Rødekro-Aabenraa Håndbold skulle ud og rejse en halv million kroner årligt i sponsorstøtte.

- Egenbetalingen bliver i den billige ende, fordi vi jo godt ved, at Sønderjylland ikke lige er det mest attraktive område. Planen er, at vi skal i gang efter sommerferien i år. vi ved godt, det ikke vil være med fuldt hus, men kan vi få en 10-12 stykker ind det første år, er vi sikre på, det nok skal komme til at køre, siger Martin Ritto, der selv er sat i spil som leder af det nye college.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce