Annonce
Aabenraa

Ny aftale letter økonomien for Aabenraa: Men borgmester er ikke imponeret

Den nye økonomiaftale betyder, at der er penge til at sætte svømmehallen i Aabenraa i stand, så den kan holde et par år ekstra. Foto: Balleby
Aabenraas økonomi ser lysere ud i 2020 med den nye aftale mellem regeringen og KL. Borgmester Thomas Andresen savner dog stadig en mere langsigtet løsning.

Aabenraa: Nu kan der måske blive råd til at sætte svømmehallen i Aabenraa i stand, så den får et par års ekstra levetid. Og byrådet behøver ikke tage 50 millioner op af kommunekassen for at få enderne til at mødes i 2020. Der bliver måske oven i købet råd til en udvidelse af serviceniveauet.

Det er ifølge borgmester Thomas Andresen (V) nogle af de vigtigste resultater for Aabenraa Kommune i den aftale om økonomien, som regeringen og Kommunernes Landsforening præsenterede fredag.

Men borgmesteren har alligevel ikke armene oppe over hovedet i jubel over aftalen. Han har nemlig betænkeligheder ved at skrue alt for meget op for de kommunale driftsudgifter.

- Ganske vist får vi penge til at udvide driften i Aabenraa Kommune, men det følger os jo i de kommende år, hvor vi ikke kender økonomien. Det her falder ikke helt på plads, før vi får en ny udligningsaftale, siger Thomas Andresen med henvisning til den forventede nye fordeling af statens bidrag til kommunerne, som har været undervejs længe.

Annonce

Minimumsnormeringer

  • Regeringen har ikke indført de lovede minimumsnormeringer i daginstitutionerne nu og her.
  • I stedet har KL og regeringen aftalt, at de sammen skal skabe grundlag for den kommende børneplan, der blandt andet går ud på, at der skal være en minimumsgrænse for, hvor mange pædagoger, der skal være per barn i institutionerne.
  • Ifølge aftalen skal målet nås i 2025.

Mere til anlæg

Kommuneaftalen indebærer, at den tidligere regerings toprocents besparelser på de kommunale udgifter forsvinder, og så får kommunerne også lov til at udvide deres anlægsbudgetter.

- Det betyder, at der er nogle uopsættelige investeringer, som vi kan få klaret. Det gælder blandt andet en ny brandalarmering på plejehjemmene, som er lovbestemt, og en renovering af Aabenraa Svømmehal, så den kan holde et par år mere. Det giver os tid til at forberede en langsigtet løsning, men aftalen giver os ikke råd til en helt ny svømmehal, pointerer borgmesteren.

Ikke imponeret

Selv om den nye socialdemokratiske regering har lettet livet for Aabenraa Kommune, er Aabenraas Venstre-borgmester ikke imponeret.

- I valgkampen kom de jo med forslag for det tidobbelte af det, vi nu får ekstra. Jeg ser ikke mange ekstra pædagoger i det her. Der er heller ikke mange penge til forbedringer i folkeskolen, slår han fast.

Socialdemokraternes gruppeformand i byrådet, Karsten Meyer Olesen, er ikke uventet noget mere positiv over for den socialdemokratiske regerings aftale med kommunerne:

- Som jeg forstår det, så er nogle af de ekstra penge, kommunerne får, netop berammet til mit område, siger han, og mener dermed det sociale område, da han er formand for kommunens social- og sundhedsudvalg.

- Minimumsnormeringerne er ikke landet her med det samme, men det var heller ikke det, der blev lovet før valget, tilføjer han.

Karsten Meyer Olesen glæder sig over, at det udskældte omprioriteringsbidrag er afskaffet. Det var dette bidrag, der bevirkede, at offentlige institutioner skulle spare to procent på driften hvert år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce