Annonce
Aabenraa

Ny aftale letter økonomien for Aabenraa: Men borgmester er ikke imponeret

Den nye økonomiaftale betyder, at der er penge til at sætte svømmehallen i Aabenraa i stand, så den kan holde et par år ekstra. Foto: Balleby
Aabenraas økonomi ser lysere ud i 2020 med den nye aftale mellem regeringen og KL. Borgmester Thomas Andresen savner dog stadig en mere langsigtet løsning.

Aabenraa: Nu kan der måske blive råd til at sætte svømmehallen i Aabenraa i stand, så den får et par års ekstra levetid. Og byrådet behøver ikke tage 50 millioner op af kommunekassen for at få enderne til at mødes i 2020. Der bliver måske oven i købet råd til en udvidelse af serviceniveauet.

Det er ifølge borgmester Thomas Andresen (V) nogle af de vigtigste resultater for Aabenraa Kommune i den aftale om økonomien, som regeringen og Kommunernes Landsforening præsenterede fredag.

Men borgmesteren har alligevel ikke armene oppe over hovedet i jubel over aftalen. Han har nemlig betænkeligheder ved at skrue alt for meget op for de kommunale driftsudgifter.

- Ganske vist får vi penge til at udvide driften i Aabenraa Kommune, men det følger os jo i de kommende år, hvor vi ikke kender økonomien. Det her falder ikke helt på plads, før vi får en ny udligningsaftale, siger Thomas Andresen med henvisning til den forventede nye fordeling af statens bidrag til kommunerne, som har været undervejs længe.

Annonce

Minimumsnormeringer

  • Regeringen har ikke indført de lovede minimumsnormeringer i daginstitutionerne nu og her.
  • I stedet har KL og regeringen aftalt, at de sammen skal skabe grundlag for den kommende børneplan, der blandt andet går ud på, at der skal være en minimumsgrænse for, hvor mange pædagoger, der skal være per barn i institutionerne.
  • Ifølge aftalen skal målet nås i 2025.

Mere til anlæg

Kommuneaftalen indebærer, at den tidligere regerings toprocents besparelser på de kommunale udgifter forsvinder, og så får kommunerne også lov til at udvide deres anlægsbudgetter.

- Det betyder, at der er nogle uopsættelige investeringer, som vi kan få klaret. Det gælder blandt andet en ny brandalarmering på plejehjemmene, som er lovbestemt, og en renovering af Aabenraa Svømmehal, så den kan holde et par år mere. Det giver os tid til at forberede en langsigtet løsning, men aftalen giver os ikke råd til en helt ny svømmehal, pointerer borgmesteren.

Ikke imponeret

Selv om den nye socialdemokratiske regering har lettet livet for Aabenraa Kommune, er Aabenraas Venstre-borgmester ikke imponeret.

- I valgkampen kom de jo med forslag for det tidobbelte af det, vi nu får ekstra. Jeg ser ikke mange ekstra pædagoger i det her. Der er heller ikke mange penge til forbedringer i folkeskolen, slår han fast.

Socialdemokraternes gruppeformand i byrådet, Karsten Meyer Olesen, er ikke uventet noget mere positiv over for den socialdemokratiske regerings aftale med kommunerne:

- Som jeg forstår det, så er nogle af de ekstra penge, kommunerne får, netop berammet til mit område, siger han, og mener dermed det sociale område, da han er formand for kommunens social- og sundhedsudvalg.

- Minimumsnormeringerne er ikke landet her med det samme, men det var heller ikke det, der blev lovet før valget, tilføjer han.

Karsten Meyer Olesen glæder sig over, at det udskældte omprioriteringsbidrag er afskaffet. Det var dette bidrag, der bevirkede, at offentlige institutioner skulle spare to procent på driften hvert år.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce