Annonce
Aabenraa

Aabenraa vil klage over tilladelse til husbåde i lystbådehavn

Eftersom husbådene placeres på vandet, er det Kystdirektoratet og ikke Aabenraa Kommune, der skal give tilladelsen, men kommunen skal alligevel give en byggetilladelse, inden projektet kan realiseres. Arkivfoto: Bent K. Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kystdirektoratet har givet Zunshine Living A /S tilladelse til at placere syv husbåde i lystbådehavnen i Aabenraa. Men nu vil både havnen og kommunen klage over den afgørelse.

AABENRAA: Det kunne umiddelbart se ud, som om forhindringerne for de planlagte husbåde i lystbådehavnen i Aabenraa er ryddet af vejen. I hvert fald har Kystdirektoratet givet Zunshine Living A/S lov til at placere syv husbåde i havnen.

Men før lystbådene kan sælges, og beboerne kan flytte ind, skal kommunen give en byggetilladelse, og den kommer ikke lige med det samme.

Både Aabenraa Kommune og Aabenraa Havn har nemlig tænkt sig at klage over Kystdirektoratets afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Havnen frygter, at beboerne i husbådene vil klage over støj, støv og lugt, og at havnens aktiviteter derfor vil blive begrænsede.

Hos kommunen er det frygten for at blive erstatningsansvarlig over for køberne af husbådene, der ligger til grund for, at Kystdirektoratets afgørelse nu vil blive anket.

- Vores jurister siger, at der er sket væsentlige forvaltningsfejl i forbindelse med Kystdirektoratets tilladelse, og at den også indeholder udokumenterede påstande, fortæller Philip Tietje (V), der er formand for kommunens vækstudvalg for land og by.

- Det betyder, at vi faktisk har pligt til at klage over afgørelsen. For hvis vi er opmærksomme på den slags fejl og ikke reagerer, kan kommunen og dermed skatteborgerne blive gjort ansvarlige, hvis beboerne i husbådene senere klager over støj og lignende, påpeger han.

Husbåde er o.k.

Vækstudvalget behandlede sagen i den forgangne uge, og udvalgsmedlemmerne er enige om, at det ikke er husbåde i sig selv, der er problemet.

- Det er ikke, fordi vi ikke vil have husbåde, men vi ønsker ikke de potentielle miljøkonflikter, som husbåde på dette sted kan medføre, understreger Philip Tietje, og han bakkes op af vækstudvalgets næstformand, Erik Uldall Hansen (S).

Eftersom husbådene placeres på vandet, er det Kystdirektoratet og ikke Aabenraa Kommune, der skal give tilladelsen, men kommunen skal alligevel give en byggetilladelse, inden projektet kan realiseres.

Hurtig tilladelse

De to politikere hæfter sig ved, at Kystdirektoratet har givet tilladelse til husbådene uden at vente på høringssvar fra Aabenraa Kommune.

Kommunen skal høres i den slags sager, og Kystdirektoratet sendte da også den 16. september en anmodning om at se kommunens materiale i sagen.

Kommunen nåede dog hverken at sende høringssvar eller materiale, før Kystdirektoratet en uge senere gav tilladelse til husbådene.

Normal høringsfrist i den slags sager er fire uger.

Samme dag, som Kystdirektoratet gav Zunshine Living A/S tilladelsen, sendte Aabenraa Kommune høringssvar med tilhørenede støjmålinger til Kystdirektoratet.

Men da var det altså for sent.

JydskeVestkysten blev orienteret om sagen på et pressemøde på rådhuset fredag klokken 13 og prøvede efterfølgende at få en kommentar fra Kystdirektoratet. Men her lukker telefonerne klokken 12 om fredagen.

Vi følger op på sagen i næste uge.


"Vi har faktisk pligt til at klage over afgørelsen. For hvis vi er opmærksomme på den slags fejl og ikke reagerer, kan kommunen og dermed skatteborgerne blive gjort ansvarlige."


Philip Tietje (V), formand for vækstudvalget.

Sydjylland For abonnenter

Råddent arbejdsmiljø plager stadig ungdomspsykiatri: Ansatte bliver mobbet på jobbet og stoler ikke på ny ledelse

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Kolding For abonnenter

Bil bragede ind i Freddie og Marlenes hus: Nu risikerer de, at deres hus braser sammen

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Aabenraa

Næstformand forstår det ikke: Nu flyttes børn fra omstridt specialskole

Nordtyskland

Derfor bliver forbundsdagen danskere, end du tror: SSW er nemlig ikke alene

Kolding For abonnenter

Hoveder af døde grislinger dratter ned fra luften: Landsbyborgere er dødtrætte af stor øko-svinefarm

Nordtyskland

60 millioner tyske stemmeberettigede tror, de vælger kansleren. Men valget bliver afgjort lidt syd for grænsen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

Se video med sygeplejerske Sara Zamzam: Derfor forlod vi arbejdet i dag

Sport

Chris Anker Sørensen bliver begravet i stilhed

Debat For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om det danske mindretals valgtriumf i Tyskland

Billund For abonnenter

Tesfaye mødte Osama, Bashir og Mahmoud: Sådan kom syriske flygtninge i arbejde på en virksomhed, hvor der er brug for dem

Danmark For abonnenter

Det danske mindretal er braget ind i det tyske parlament: Har fået 55.330 stemmer og overgået alle forventninger