Annonce
Erhverv

Aabenraas citymanager: - Vi kan bruge coronakrisen til mange gode ting

Initiativet med de gratis gavekort har været en succes. Der er blevet samlet over 20.000 kroner ind, og alene i forrige weekend blev der uddelt 52 gavekort på hver 100 kroner. De mange givere har overvældet citymanager Dorthe Hilbig, som fik idéen for at sprede glæde under coronakrisen. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Da coronakrisen ramte i marts, gik der en chokbølge gennem gågaden. Størstedelen af butikkerne lukkede ned, og gågaden var tom for liv. Nu er den positive stemning tilbage, og krisen har også ført mange gode ting med sig, siger citymanager Dorthe Hilbig.
Annonce

Aabenraa: Gågaden i Aabenraa var en skygge af sig selv, da coronakrisen ramte hele Danmark hårdt i marts. Lukkede butikker og ingen mennesker på gaden gjorde den normalt livlige gågade til en spøgelsesscene, som frustrerede både butiksejere og citymanager Dorthe Hilbig fra Shop i City Aabenraa.

Nu er den positive stemning igen tilbage, og Dorthe Hilbig kan mærke på sine samtaler med butiksejere og personale, at de har lært en masse af krisen.

- Der er mange, der er helt høje over de nye ting, som de har fået prøvet af under krisen og fandt ud af fungerede. De fleste af butikkerne har grebet muligheden og brugt krisen til at dygtiggøre sig og kaste sig ud i nye ting, og det var jo aldrig sket uden corona, fortæller hun.

Mange af butikkerne blev med krisen tvunget til at hoppe med på den digitale bølge, og der er også opstået lokale samarbejder på grund af krisen, hvor parterne har fået øjnene op for, at de kan bruge og hjælpe hinanden.

- Vi har blandt andet haft et godt samarbejde med ugeavisen omkring annoncering, hvilket har været rigtig godt, for her har butikkerne kunnet mærke, at de har fået noget ekstra fra både os som forening, men også fra avisen. At vi kan hjælpe hinanden i en krise som denne. Derfor har krisen ikke kun været noget negativt. Vi kan også bruge den til mange gode ting, siger Dorthe Hilbig.

Havne- og skaldyrsfestivalen var en succes med mange gæster i september sidste år. Det var planen, at festivalen skulle gentages i år, men det har Shop i City Aabenraa nu droppet på grund af coronakrisen. Festivalen er nemlig afhængig af sponsorater fra lokale virksomheder, og dem vil foreningen ikke gå ud og bede om penge fra i en krisetid. Arkivfoto: Timo Battefeld
Annonce

Populær havnefestival aflyst

Udover at hjælpe butikkerne og prøve at skabe en positiv stemning i gågaden med udsmykning og uddeling af gratis gavekort har citymanageren også brugt tid på at tænke fremad. Alle arrangementer til og med august er aflyst på nær By Night, og citymanageren har derfor brugt krudt på f.eks. at tænke på, hvad der sker i Aabenraa næste sommer, når Tour de France-feltet kommer forbi.

- Vi har en By Night i august, som vi har valgt at holde ved pt. Vi har en aftale om, at den kan vi aflyse med kort varsel, hvis vi ikke synes, at det er etisk forsvarligt at køre den igennem. By Night befinder sig jo i en gråzone, fordi vi samler jo ikke 500 på et torv. Det er der, hvad der er på hele gågaden. Men det ser vi til den tid. Jeg er gået i gang med næste år og har fået mange gode idéer til Tour de France, siger hun.

Den populære skaldyrs- og havnefestival bliver ikke gentaget i år, selvom den var en stor succes sidste år i september.

- Det var vores mening at gennemføre den, selvom den ikke stod officielt i vores kalender, men den har vi nu aflyst på grund af coronakrisen. Vi er afhængige af de lokale virksomheders støtte til den festival, og jeg vil ikke være bekendt at gå ud og spørge dem om økonomiske bidrag nu, forklarer Dorthe Hilbig.

Resten af året står der lige nu By Night, musik på torvene, fællessang den 30. september, Halloween og jul på programmet. Citymanageren har flere planer, men det kommer an på økonomien.

- Pt. betaler medlemmerne ikke kontingent, så jeg ved ikke, hvor mange penge jeg har til resten af året. Vi har også brugt ekstra penge på markedsføring og udsmykning af gågaden i foråret, fordi det har vi ment var vigtigt. At vi viste, at vi ikke står stille, siger Dorthe Hilbig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce