Annonce
Sønderborg

Aage V. Jensens Fond erhverver Bundsø

Bundsø er købt af Aage V. Jensens Naturfonde og vil blive offentligt tilgængeligt med stier, p-pladser og mulighed for at benytte søen til fiskeri og naturundervisning for sportsfiskerforeninger og skoler. Arkivfoto: Timo Battefeld

154 hektar naturgenoprettet sø og bredder i det nordalsiske sælges til Aage V. Jensens Naturfond formedelst 3,5 millioner kroner, og det ligger meget tæt op ad landbrugsstyrelsens anslåede salgspris.

NORDALS: Aage V. Jensens Naturfond køber Bundsø for 3,5 millioner kroner.

Fonden er den største danske jordejer og lægger med købet et betragteligt søareal på 130 hektar til sine 22 naturreservater i Danmark. Fonden var den højst bydende på søen og to delarealer og ligger langt over den næsthøjste pris på samlet 1,55 millioner og 507.000 kroner for sø og land. Dermed ligger det fast, at det bliver Aage V. Jensen, der overtager Bundsø.

- Vi ønsker at videreføre søen og området omkring den på samme måde, som det er tilfældet for Mjels Sø, som vi også ejer. De to søer ligger i naturlig forlængelse af hinanden, så det var oplagt også at overtage Bundsø. Vi laver faciliteter med stier og fiskemuligheder på samme måde, som vi har lavet aftaler med skoler og fiskeriforeninger om brugen af Mjels Sø, siger fondens formand Leif Skov.

Der vil blive parkeringspladser og adgang til søen for offentligheden. Det er kendetegnende for fonden, at den opkøber store naturarealer og stiller dem til rådighed for offentligheden. Det var stifteren Aage V. Jensens formål med naturfonden.

Annonce

Fonden

Aage V. Jensens Fonde er stiftet af tømrermester Aage V. Jensen, der var meget optaget af den frie natur og dens vilde dyr og fugle. Fondene arbejder for naturens bevarelse og vilde dyrs beskyttelse og på at videreformidle information om samme. Aage Villiam Jensen var født 17. november 1911 i Vokslev ved Nibe. Hans forældre drev et husmandssted ved Frendrup Nihøje lidt sydøst for Vokslev. Som otte-årig flyttede han med familien til Aalborg, hvor han senere uddannede sig til tømrersvend, hvorefter han drog på valsen som naver i blandt andet Tyskland, Italien og Schweiz. Som tømrermester byggede han mindre huse i København uden at gøre den store stads af sig. I løbet af 60erne blev han med opførelsen af Hotel Hvide Hus kæden og mange kontor- og boligejendomme en af landets førende bygherrer. Da han trak sig tilbage fra sit firma i 1969, flyttede han til Schweiz. Han var hele livet en tilbageholdende og beskeden mand, der indtil sin død i 1986 i Schweiz gav mange anonyme gaver. Bestyrelsen består af formand advokat Leif Skov, professor Katherine Richardson Christensen, advokat Sys Rovsing, professor Bent Aaby og tidligere folketingsmedlem Pernille Blach Hansen. Fonden ejer Filsø, Gyldensteen Strand, Hulsig og Råbjerg Hede samt Råbjerg Mose, Vejlerne, Gudenåengene, Mjels Sø, Mågerodde, Ovstrup Hede, Rågø og Rågø Kalv, Snarup Mose, Vitsø, Æbleø, Ølundgård, Aaby Mose, Bjeget, Blegmosen, Kallø Grå, Kåsegård, Kalø og Vaserne foruden arealer på Grønland og Færøerne.

Mange naturelskere lægger vejen forbi Bundsø, der nu er naturgenoprettet og har fået ny ejer i Aage V. Jensens Naturfonde. Foto: Timo Battefeld

Jordopkøb

22 lodsejere har afstået jord til søen, som i 2016 fik frit løb til Mjels Sø og åbent hav, efter den havde været opdyrket til landbrugsformål i 135 år. Når landbrugsstyrelsen med EU-midler har gennemført naturgenopretningen, sælger den vande og arealer igen, da den ikke har nogen interesse i at ligge inde med så store jordbesiddelser. Betingelserne er, naturområdet skal forblive uberørt natur, og der skal være adgang for offentligheden. Man kan altså ikke købe arealer til lukket privat brug. Landbrugsstyrelsen har solgt betragtelige arealer på den måde de senere år. Aage V. Jensens Fond er flittig byder.

- Vi drøfter med kommunen, hvad der skal laves, og hvordan man sikrer bedst mulig adgang og stisystem til Bundsø. Vi lægger os altid op ad det skønnede udbudsbeløb. Der sidder jo kloge hoveder i landbrugsstyrelsen og fastlægger vurderingsbeløbet. Vi forsøger ikke at købe til underpris, for så risikerer vi, de beslutter sig for slet ikke at sælge. Det er en god ide at sælge det på den måde, for det er jo ikke meningen, styrelsen skal være jordejer. Det har de slet ikke midler til, så derfor er det godt, de forestår naturindsatsen og så går ud og sælger igen, siger Leif Skov, der står i spidsen for en fond, der nu har to betragtelige søer i det nordalsiske.

Som et af de næste projekter vil kommunen naturgenoprette Birkepøl på Sydals.

Vandet ledes via Mjels Sø fra Bundsø ud i havet, så der er friske vande og vinde og frit løb. Arkivfoto: Timo Battefeld

Det ser godt ud

- Det ser mere end fornuftigt ud med budet på Bundsø. Vi sælger altid til højstbydende, da vi skal sørge for at få så meget ind for arealerne som muligt. Budene bliver åbnet ved en fæles seance, hvor alle kan høre, hvad der er indkommet, siger sagsbehandler Kristian Gadegaard, Landbrugsstyrelsen, der har haft købstilbud på flere naturområder i landet til vurdering i denne uge.

Deadline var onsdag 9. januar klokken 10.30, hvor konvolutterne blev åbnet i Pioner Alle i Tønder. Da stod det hurtigt klart, at Bundsø bliver solgt til Aage V. Jensens Fond.

Bundsø skal have lov at leve sit eget liv med hjælp fra Aage V. Jensens Naturfonde, så folk kan frit vandre og nyde naturen langs søens bred. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce