Annonce
Sport

Aalborg Håndbold køber topscorer af ligakonkurrent

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
De danske mestre fra Aalborg Håndbold bliver en profil rigere, når Nikolaj Læsø støder til truppen næste år.

Torsdag meddelte Århus Håndbold, at ligatopscorer Nikolaj Læsø var blevet solgt til en unavngiven klub.

Fredag blev der sat navn på Læsøs nye arbejdsgiver, da Aalborg Håndbold annoncerede købet af aarhusianernes profil.

Det bliver dog først efter sæsonen - i sommeren 2020 - at Læsø skifter til ligakonkurrenten på en treårig kontrakt.

- Det er et naturligt skridt at tage for mig på nuværende tidspunkt i min karriere. Jeg er klar på nye og større udfordringer og føler, at Aalborg Håndbold er det helt rigtige valg for mig.

- Jeg ser frem til at blive en del af klubben og til at spille med om titler foran de mange nordjyske håndboldfans, siger Nikolaj Læsø til Aalborgs hjemmeside.

Aalborg-direktør Jan Larsen glæder sig over, at klubben får tilføjet en alsidig spiller.

- Jeg glæder mig virkelig meget over tilgangen af Nikolaj Læsø. Han er en utrolig dygtig spiller, der besidder et fremragende skud og et godt blik for spillet, mens han samtidigt er en glimrende forsvarsspiller.

- Derudover har han fortsat potentialet til at bygge endnu flere lag på sit spil, og vi ser frem til, at det bliver som en del af Aalborg Håndbold, siger Larsen.

Den 22-årige bagspiller er topscorer i Primo Tours Ligaen med 58 mål efter syv kampe.

/ritzau/

Annonce
Aalborg Håndbolds nyhed om købet af Læsø på klubbens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

112

Mand straffet for at kaste med sin hund

Annonce