Annonce
Sport

Aalborg nedlægger igen Rungsted i topkamp

Martin Lefebvre var med til at føre Aalborg til sejr med en scoring i tredje periode søndag. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Aalborg Pirates er nu kun 1,5 point fra førstepladsen efter endnu en sejr over Rungsted Seier Capital.

Aalborg Pirates har i denne weekend taget et stort skridt mod toppen af Metal Ligaen.

Søndag slog nordjyderne nemlig rækkens førerhold, Rungsted Seier Capital, for anden gang på tre dage. Fredag endte det 5-3, og denne gang overtrumfede Aalborg sig selv ved at vinde 6-3 på hjemmebane.

Nederlaget er Rungsteds tredje i træk.

Det betyder, at aalborgenserne nu er på andenpladsen med 90 point, kun 1,5 point færre end Rungsted, som dog har en kamp i hånden i forhold til nordjyderne.

Esbjerg Energy blev overhalet af Aalborg søndag og ligger nu nummer tre efter et nederlag på 2-5 til Herlev Eagles. Vestjyderne har 88 point.

Der resterer kun få runder af grundspillet i landets bedste ishockeyrække. Holdene mangler kun at spille enten tre eller fire kampe, inden slutspillet begynder.

Rungsted startede godt søndag og kom foran 2-0, men Aalborg tog over i anden periode. Her blev der både reduceret og udlignet.

På cirka seks minutter midt i tredje periode gik det så galt for gæsterne. Med tre mål af Martin Lefebvre, Pier-Olivier Morin og Mikkel Højbjerg kom Aalborg foran 5-2.

Rungsted fik reduceret ved Mattias Persson, men håbet om et comeback blev slukket, da Thomas Spelling med små to minutter tilbage scorede til slutresultatet.

Rødovre Mighty Bulls stoppede en sejrstørke, der havde varet i lidt over en måned, da holdet på udebane slog Herning Blue Fox 4-2.

Sønderjyske måtte ud i straffeslag for at slå Frederikshavn White Hawks 3-2.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Her er anklageskriftet fra slumlejren: Kurt Beier scorede over fire millioner på slaveløn til udenlandske chauffører

Sport

Give er stadig ubesejret i Jyllandsserien

Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce