Annonce
Sport

Aalborg skøjter over Rungsted på 20 minutter i topkamp

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tre mål i første periode var nok til at grundlægge Aalborg Pirates' sejr i Rungsted og overtage førstepladsen.
Annonce

De to seneste vindere af DM-guldet i Metal Ligaen og samtidig de to tophold i ligaen i denne sæson.

Det var ingrediensen i tirsdagens ishockeybrag mellem Rungsted Seier Capital og Aalborg Pirates, som sidstnævnte trak sig sejrrigt ud af med 5-1 efter en stærk første periode.

Det sender aalborgenserne forbi Rungsted i tabellen, hvor Aalborg nu topper med ti point efter fire runder af grundspillet.

På tre scoringer i de første 20 minutter lagde gæsterne fundamentet til 5-1-sejren i topkampen, som kun kortvarigt fik fornyet spænding i tredje periode.

Med ti minutter tilbage af kampen reducerede hjemmeholdet til 1-3 i powerplay, men troen på et comeback varede mindre end tre minutter.

Så havde Kirill Kabanov gjort det til 4-1 og punkteret hjemmeholdet, der måtte indkassere yderligere en scoring i slutfasen.

Aalborgs sejr blev tirsdagens eneste triumf for et udehold.

Hjemme i Vestjylland dukkede Esbjerg Energy de sjællandske gæster fra Herlev Eagles med 5-2, mens Herning Blue Fox holdt Frederikshavn White Hawks helt nede med en 4-0-sejr.

Med de samme cifre fik også Sønderjyske fuld gevinst, da Odense Bulldogs lagde vejen forbi.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce