x
Annonce
Sport

Aalborg vinder grundspillet uden at være på isen

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Aalborg Pirates kan ikke længere hentes i kampen om førstepladsen i Metal Ligaen.

Ishockeyholdet Aalborg Pirates kan kalde sig vinder af grundspillet i Metal Ligaen.

Annonce

Det står klart, efter at Sønderjyske fredag aften tabte 1-2 til Rungsted Seier Capital på udebane.

Aalborg, der selv har seks kampe tilbage, har hentet 91 point, mens Sønderjyske har 75 point på andenpladsen med fem kampe igen og dermed højst kan nå op på 90 point.

Længere nede i tabellen forsøger Esbjerg Energy at bringe sig i den bedst mulige position før slutspillet i Metal Ligaen, og fredag aften tog vestjyderne et skridt i den rigtige retning.

Ude mod ærkerivalerne fra Herning Blue Fox sejrede Esbjerg 3-2 og hentede dermed tre point til den tætte liga.

Esbjerg er nu oppe på 64 point i ligaen. Det rækker til en sjetteplads, mens Hernings 72 point placerer midtjyderne på tredjepladsen.

Odense Bulldogs mistede den teoretiske mulighed for at nå slutspillet, fordi holdet ikke besejrede Rødovre Mighty Bulls i den regulære spilletid, der endte 2-2.

Odense vandt ganske vist kampen efter overtid, men med 16 point op til ottendepladsen med fem kampe igen står det klart, at fynboerne ikke længere kan nå op.

Frederikshavn White Hawks vandt desuden 6-3 hjemme over Herlev Eagles.

Slutspillet i Metal Ligaen begynder 13. marts.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Kongehuset aflyser alle arrangementer i forbindelse med Genforeningen

Annonce