Annonce
Indland

Aarhus Kommune har ignoreret skader på rutebilstation i 34 år

I 2001 advarede eksperter om risiko for kollaps ved busstation. Først i 2019 blev stationen afspærret.

Da Aarhus rutebilstation tilbage i oktober blev afspærret som følge af risiko for kollaps, kom det frem, at Aarhus Kommune allerede i 2010 var blevet advaret.

Det betød, at store dele af bustrafikken siden har været omdirigeret, og at busselskaber som Flixbus og Kombardo er flyttet.

Nu viser det sig, at historikken for advarsler går endnu længere tilbage.

Annonce

I adskillige år har Aarhus Kommune nemlig ignoreret, at betondækket under Aarhus rutebilstation var beskadiget og udsat for trussel om kollaps.

Det viser flere rapporter, som TV2 Østjylland har fået indsigt i.

Her står der blandt andet, at der allerede i 1985 "overalt er konstateret utætheder", og at "beton- og asfaltbelægning overalt er i meget dårlig stand".

Det bekræfter også Chef for Ejendomme i Aarhus Kommune, Katharina Nyborg, over for TV2 Østjylland.

- Man blev opmærksom på det i 1985, men man har siden 2007 løbende udskudt vedligeholdelsesprocessen, fordi man ikke har været sikker på, om rutebilstationen måske skulle flyttes, siger hun.

I 1992 konkluderedes det siden i en rapport, at "bæreevnen over perron 2 ikke er god".

Mellem 1992 og 1999 blev der rykket flere gange for en nærmere undersøgelse af dækkets bæreevne, hvilket blev ignoreret

I 2001 fremlagde Rambøll et notat med følgende advarsel: "risiko for færdsel med busser kan medføre kollaps af dækket i større eller mindre områder".

I et internt notat skrev den tekniske forvaltning i kommunen dog, at man ville vente med at undersøge skaderne nærmere, til at der var truffet en beslutning om rutebilstationens fremtidige placering.

I 2010 fremlagde Rambøll endnu en rapport. Her blev det påpeget, at betontaget var beskadiget. Siden da og frem til 2019 har ingen ingeniører med ekspertise på området besigtiget betondækket.

TV2 Østjylland har forelagt de nye oplysninger til Jan Ravn Christensen (SF), medlem af Teknisk Udvalg i Aarhus Byråd.

Han siger, at han ikke har været bekendt med betondækkets dårlige stand, før rutebilstationen blev afspærret i 2019.

- Vi burde have været orienteret, og det burde aldrig kunne komme så langt ud, at man skal til at afspærre og rydde stationen. Det er en helt håbløs situation, siger Jan Ravn Christensen til TV2 Østjylland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce