Annonce
Sport

Aaron Rodgers er tilbage på den store scene i NFL

William Glasheen/Ritzau Scanpix
Green Bay Packers kan anført af Aaron Rodgers spille sig i Super Bowl natten til mandag.

Aaron Rodgers har af mange været regnet som en af NFL's største profiler, siden han overtog rollen som quarterback for Green Bay Packers fra Brett Favre i 2008.

I februar 2011 nåede han karrierens foreløbige højdepunkt, da han førte Packers til sejr over Pittsburgh Steelers i Super Bowl, men siden har han ikke stået i den største finale inden for amerikansk fodbold.

Det får han chancen for i år.

Natten til mandag dansk tid skal han og Green Bay Packers dyste om den ene billet til årets Super Bowl, der spilles natten til 3. februar.

Modstanderen i NFC-finalen, der svarer til semifinalen i NFL, er San Francisco 49'ers, der gennem hele sæsonen har været blandt de bedste hold i ligaen.

Det fik Packers selv at mærke, da holdet blev banket 8-37 på udebane tidligere på sæsonen.

- Når man spiller mod dem, indser man, hvor gode de er, sagde Aaron Rodgers ifølge NBC Sports tidligere på ugen.

- Dengang var de to sejre foran os og havde den indbyrdes fordel. Jeg regnede ud, at hvis vi kom ind i en stime, ville vi nok ende med at skulle besejre dem på et tidspunkt. Og se nu bare her. Nu er vi her og skal vinde for at komme i Super Bowl, lød det fra quarterbacken.

I grundspillet nåede Aaron Rodgers lige nøjagtig op på den gode side af 4000 yards, da han kastede for 4002 yards, 26 touchdowns og 4 interceptions.

Hans yndlingsmål var wide receiveren Davante Adams, som greb for 997 yards og 5 touchdowns. Adams er klar over, at han får en nøglerolle igen i NFC-finalen.

- Jeg forsøger bare at tage ansvar på mig og løbe mig fri, så han (Rodgers, red.) har et godt sted at kaste bolden hen.

- Jeg kan kun blive så fri, som jeg nu kan, så jeg kan ikke være superhelt. Men jeg gør alt, hvad jeg kan, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Selv om San Francisco 49'ers bankede Green Bay Packers stort tidligere på sæsonen, tager 49'ers' cheftræner, Kyle Shanahan, intet for givet.

- De havde bare én dårlig kamp, forklarede han onsdag ifølge Reuters.

- De har været et robust hold offensivt og defensivt hele året og været gode til ikke at smide bolden væk. I forsvaret har de været gode til at holde modstanderne fra at score, sagde han.

Kampen mellem San Francisco 49'ers og Green Bay Packers fløjtes i gang klokken 00.40 natten til mandag. Søndag aften klokken 21.05 mødes Kansas City Chiefs og Tennessee Titans i den anden semifinale.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce