Annonce
Sønderborg

Aase Nyegaard: - Vi vil gerne gøre det godt for alle

Jette Duus har gennem en kile udsigt over vandet fra sin have. Men en bygning på syv etager kan tage hendes udsigt. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Sønderborg: Aase Nyegaard (Fælleslisten), der er formand for teknik- og miljøudvalget, deltog på borgermødet om byggeriet af flere boliger på Nordhavnen.

- Jeg kunne forstå, at de var utilfredse med højden. Hvis man kan gøre noget for at gøre alle glade, ville det være godt. Jeg kan godt forstå, at de er bange for at miste deres udsigt. Næste skridt er, at vi kigger indsigelserne i udvalget, siger Aase Nyegaard.

Hun er glad for, at der er mere byggeri på vej til havnen.

- Jeg er ufatteligt glad for, at der bygges mere på havnen. Vi mangler boliger ved vandet, siger Aase Nyegaard.

I 2015 var Alsik Hotel planlagt til at blive 21 etager højt, men menighedsrådet i Sct. Marie Kirke gjorde indsigelse, da man frygtede hotellet ville skygge for udsigten til kirken. Hotellet endte med at blive 19 etager højt.

Butikscentret Borgen skulle oprindeligt have haft to hvide tårne, det ene på ti etager. Det blev droppet på baggrund af nabolager over skygger og mistet udsigt. Borgen har i dag ét tårn på seks etager.

SIB lagde i 2009 op til et storstilet byggeri med en skyskraber i 16 etager og boliger ud mod vandet på Dybbøl-siden ved Alssundbroen. Borgere protesterede på grund af de historiske skanser, og projektet blev skåret ned flere gange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce