Annonce
Tønder

Aben flytter altid med…

Annonce

Læserbrev:  Allerede dagen efter at han havde tabt kandidatvalget, sagde Henrik Frandsen, at han ville stille op til næste kommunalvalg, men han ville ikke sige for hvem. Han insisterede på at give sig god tid til at tænke sin situation igennem, før han besluttede sig. Nu viser det sig så at Tønder Listen allerede lå i skrivebordsskuffen på det tidspunkt.


Nu viser det sig så at Tønder Listen allerede lå i skrivebordsskuffen på det tidspunkt.

Fra læserbrevet


Altså medens borgmesteren udadtil har fortalt sine borgere, at han er i tænkeboks, har han i det skjulte arbejdet på sin nye partiliste. Jeg er sikker på, at borgmesteren selv har mange pæne ord at sige om den fremgangsmåde, men i min optik kan det kun beskrives som utroværdigt. Borgmesteren præsenterede da også Tønder Listen som et grundigt gennemarbejdet politisk projekt, men nu må listens kommunalbestyrelsesmedlemmer gå i byrådssalen som løsgængere, fordi man ikke lige har fået stillet forslag om at listen indtræder i kommunalbestyrelsen - så meget for den grundighed. Man ved ikke om man skal grine eller græde, men jeg tror jeg nøjes med at trække på smilebåndet, og må så konstatere at Henrik Frandsen og Tønder Listen er ved at gøre sig den erfaring, mange andre for længst har gjort, nemlig den at - aben flytter altid med...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Gratis julekoncert i Folding Kirke

Annonce