Annonce
Nordtyskland

Abortlæger bliver lagt for had syd for grænsen

På nogle år har der været et fald på 50 procent i de steder, hvor kvinder kan få afbrudt en uønsket graviditet.
Stadig flere læger i Slesvig-Holsten undlader at oplyse, at de er villige til at udføre aborteter af frygt for ubehagelgheder.
Annonce

FLENSBORG: I Flensborg er problemet løst. Her kommer en offentligt ansat læge fremover til at udføre aborter, fordi det katolske Malteserhospitalet ikke vil udføre disse indgreb. Det gælder også efter fusionen med det protestantiske Diakonisse-sygehuset. De to parter skal i fællesskab etablere et nyt supersygehus i Flensborg.

Men selv om det lokale problem åbenbart er løst, er det stadigt aktuelt på delstatsniveau. Ifølge familierådgivningen Pro Familia har der været et massivt fald i antallet af læger, der gennemfører svangerskabsafbrydelser.

- I de seneste år har vi kunnet registrere en tilbagegang på 50 procent, siger Reiner Johannsen, der er leder af Pro Familia i Slesvig-Holsten.

Annonce

Sygehuse siger fra

Han går ud fra, at der er cirka 60 klinikker i Tysklands nordligste forbundsland, hvor det er muligt at få en abort. Flere end halvdelen er privatpraktiserende læger, fordi sygehusene i stigende grad holder op med at udføre disse indgreb.


Læger bliver kriminaliseret, hvis de henviser til dette tilbud. De bliver oversvømmet med hademails.

Reiner Johannsen, Pro Familia.


På det tyske lægekammers officielle liste er der blot 17 læger eller fælles praksisser, der udfører svangerskabsafbrydelser i delstaten. Ifølge Reiner Johannsen er listen dog ufuldstændig. Mange læger undlader at lade sig registrere af frygt for ubehageligheder.

- Læger bliver kriminaliseret, hvis de henviser til dette tilbud. De bliver oversvømmet med hademails, fortæller Reiner Johannsen.

Derfor overvejer mange særdeles nøje, om de vil gøre opmærksom på deres tilbud.

Dog er der også andre grunde til, at det bliver stadig sværere at finde en læge i forbindelse med en uønsket graviditet.

- Mange unge gynækologer forsøger slet ikke at få en tilladelse til at gennemføre ambulante operationer. Kravene er for høje og den lovpligtige ansvarsforsikring er meget dyr, forklarer Reiner Johannsen.

Annonce

Bliver kun værre

Endnu er udbuddet lige netop tilstrækkeligt.

- Men vi kommer helt entydigt til at opleve ekstreme problemer i de kommende år, mener Reiner Johannsen.

Samtidig er mange læger på vej mod pensionen. Her er der tale om læger fra 68-generationen, der ofte af politiske grunde ikke har haft indvendinger mod at udføre aborter.

Eksperter skønner, at omkring 3000 kvinder hvert år får foretaget en abort i Slesvig-Holsten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Kolding

Regionsrådet siger nej til ønske fra Kolding-gymnasium: Vil ikke lave lokale regler for fordeling af elever

Annonce