Annonce
Esbjerg

Adolf forsvarede sin titel i Egebæk-Hvidings ædekonkurrence

Jan Lund(th.) fra Hviding havde spist aftensmad umiddelbart han blev lokket til at være med i byfestens ædekonkurrence, men formåede alligevel at spise seks hotdogs med det hele. Han blev dog nummer sidst, mens sidemanden Adolf Klaaby blev en klar vinder med 11 spiste hotdogs på 15 minutter. Foto: Chresten Bergh
Andendagen af Egebæk-Hvidings fem dage lange byfest bød på både topløs bilvask og konkurrence i at spise flest hotdogs på 15 minutter.

Egebæk-Hviding: Ædekonkurrence - hvem kan spise flest hotdogs på et kvarter.

Indbegrebet af den danske folkesjæl - spis til du revner - var et af punkterne på torsdagens program under byfesten i Egebæk-Hviding. I minutterne forinden havde der været topløs bilvask på græsplænen overfor festteltet, og havde man forventet at se storbarmede, indskummede piger, der kærtegnede undervognen på de fremmødte biler, blev man skuffet.

Forventede man derimod at se flotte fyre med skumglinsende overkroppe og lange slanger, blev man glad, for det var nemlig lige præcis, hvad Søren, Søren, Steffen og Kenneth leverede for 30 kr.

- Det er første gang, vi har topløs bilvask til byfesten, og vi har vasket syv biler, en barnevogn, en scooter, en knallert og flere cykler, sagde Søren Erichsen, der efterfølgende også var ansvarlig for ædekonkurrencen, som blev flyttet fra festteltets mørke og ud på boldbanen på grund af den strålende sol.

Det er andet år, Hviding IF's sportsfest afholder den kvalmende konkurrence, og i år havde man givet hotdoggen et twist ved at smøre to slags chilisovs i bunden, men det skulle hurtigt vise sig, at det ikke var nogen hindring for den forsvarende mester, Adolf Klaaby, der i 2018 nåede 11 stk. på 20 minutter - uden chili.

Annonce

Byfest og banko

Egebæk-Hvidings byfest varer fra onsdag 12. juni til søndag 16. juni, mens der mandag 17. juni fra kl. 19.15 er reklamebanko i hallen.

Fem-bids teknik

Tiden var i år sat ned til 15 minutter, men hotdoggen var stadig med rød pølse, rå og ristede løg, sennep, ketchup, remoulade og syltede agurker flankeret af iskold fadøl.

Adolf Klaaby og Jan Lund var de eneste gengangere fra sidste år, og de blev udfordret af Henrik Mortensen og Chris Debel samt Kim Baagø, der egentlig bare stod i kø ved pølsevognen for at købe en hotdog, men i stedet endte i konkurrencen og et indtag på ni hotdogs og en stor fadøl - helt gratis.

- Jeg tror ikke, jeg kan nå 11 i dag, fordi der er chili i, sagde Adolf Klaaby, men da Søren Erichsen under taktfaste klapsalver satte konkurrencen i gang fra sin megafon, tog taktikken over for den forsvarende mester. En proppede sig, en så nydende ud og en hakkede og prustede sig igennem, mens Adolf Klaaby stille og roligt benyttede sig af fem-bids teknikken.

Først bide den ene ende af den røde pølse. Så brødet i tre mundfulde, og i femte mundfuld var det den anden pølseende med en lillebitte smule brød på.

Simpelt, elegant og effektivt, og ingen af de andre var til slut i nærheden, selv om Kim Baagø kun var én bagefter Adolf Klaabys otte spiste hotdogs efter 7,5 minutter.

Ørlebevægelser

Jan Lund og Adolf Klaaby måtte undervejs rejse sig for at ryste maden på plads i maverne, og Adolf Klaaby proppede den sidste stykke af hotdog nr. 11 i munden i sidste sekund til en klar sejr i ædekonkurrencen. Dette medførte dog, at han måtte rejse sig, vende ryggen til publikum og lave ørlebevægelser, uden at hotdog nr. 11 dog kom til syne igen.

På andenpladsen kom Kim Baagø med 9, efterfulgt af Chris Debel med 7 og Henrik Mortensen med 6,5 hotdogs.

På sidstepladsen endte Jan Lund, men han kan så forsvare sig med, at han havde spist aftensmad lige inden konkurrencen.

Velbekomme. Bøvs. Og god fest.

Henrik Mortensen var med i hotdogkonkurrencen for første gang, og selv om han lagde godt fra land endte han på fjerdepladsen med 6,5 spiste hotdogs til trods for, at han undervejs prøvede at lure Adolf Klaabys vindertaktik af. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Derfor fejrer vi luciadag

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce