Annonce
Indland

Adoptionsformidler i knibe: Lukker for nye ansøgere

Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Organisationen DIA, der formidler internationale adoptioner, er presset økonomisk grundet færre adoptioner.

Danish International Adoption (DIA), der er landets eneste formidler af internationale adoptioner, har besluttet at lukke for nye ansøgere til adoption.

Baggrunden for beslutningen er manglende økonomisk sikkerhed for, at DIA kan føre nye adoptanters sager til ende.

- Når vi vælger at stoppe med at tage imod nye ansøgere, er det ene og alene, fordi vi som bestyrelse ikke mener, at det vil være rigtigt at sætte en adoptionsproces i gang, som vi ikke har en berettiget forventning om også at kunne gennemføre.

- Som de økonomiske udsigter ser ud efter 2020, kan vi forudse et større underskud. Derfor har vi desværre været nødt til at træffe beslutningen om indtil videre at stoppe for nye ansøgere, siger bestyrelsesformand Lars Ellegaard.

Antallet af internationale adoptioner i Danmark er på ti år faldet fra 418 i 2010 til 64 sidste år, og væsentligt færre godkendes til adoption.

- Adoptionssystemet blev lavet om i 2015, og efter det kom en voldsom nedgang i antallet af ansøgere.

- Vi har prøvet at tilpasse organisationen i forhold til det mindre antal ansøgere, men vi kan ikke spare os ud af den her situation, siger Lars Ellegaard.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er bekymret over meldingen fra organisationen.

- Jeg har meget stor forståelse for, at det kan skabe usikkerhed hos mennesker, der venter på at blive godkendt som adoptanter, siger hun.

Ministeren oplyser, at man i erkendelse af problemerne har fordoblet driftsstøtten til DIA.

- Det er ikke ny viden, at der er økonomiske problemer. Faktisk så har vi bevilget yderligere driftsstøtte for 2020 i erkendelse af, at det ikke hænger sammen, som det er nu, siger Astrid Krag.

Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed, arbejder på en analyse af fremtidens adoptionssystem.

- Vi er i gang med at finde ud af, hvordan vi bedst kan gøre det her i fremtiden, hvor færre børn adopteres til Danmark, og hvor der også er færre ansøgere til adoptioner, siger Astrid Krag.

Ministeren forventer, at analysen vil være klar i løbet af december, hvorefter hun i første halvdel af 2020 vil drøfte løsningsforslag med de øvrige partier i Folketinget.

DIA er en uafhængig, selvejende institution, der er godkendt af Socialministeriet.

Organisationen er resultatet af en fusion i januar 2015 af de to formidlingsorganisationer AC Børnehjælp og DanAdopt.

DIA formidler internationale adoptioner fra Bulgarien, Burkina Faso, Colombia, Filippinerne, Indien, Kina, Madagaskar, Sydafrika, Sydkorea, Thailand, Taiwan og Tjekkiet.

/ritzau/

Annonce
Nyheden fra DIA''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];