Annonce
Aabenraa

Advarselslamperne blinker: Langt flere får førtidspension

Viceborgmester Ejler Schütt (DF) håber, at staten kompenserer en stor del af kommunens stigende udgifter til førtidspensionister. Arkivfoto: Søren Gylling
På fire år er antallet af førtidspensioner, der tildeles i Aabenraa Kommune, steget med over 200 procent. Kommunen forventer en merudgift på 33 millioner kroner på området, men også at staten kompenserer en stor del af det.

Aabenraa: Advarselslamperne blinker.

Sådan siger Ejler Schütt (DF), formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg, efter han og resten af udvalget er blevet orienteret om en kraftig stigning i antallet af tildelte førtidspensioner. På fire år, fra 2014 til 2018, er tallet steget med over 200 procent, fra 59 til 184, og i år er der allerede tildelt 148 førtidspensioner frem til juli.

- Der er nogle faresignaler om økonomien på området, for antallet af førtidspensioner er virkelig begyndt at boome, siger Ejler Schütt.

Annonce

Budgetterne vil skride

  • Borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt (S), har tidligere råbt vagt i gevær i et brev til Kommunernes Landsforening. Han mener, at flere kommunale budgetter vil skride på grund af det stigende antal førtidspensioner.
  • Han giver blandt andet reformen af førtidspensionssystemet og tilbagetrækningsreformen skylden. Tilbagetrækningsreformen, der hævede pensionsalderen med to år fra 65 til 67 år, har den konsekvens, at der også bliver givet førtidspension i to år mere.
  • Det er således ikke kun i Aabenraa Kommune, at man oplever en stor stigning. I 2014 blev der kun tildelt omkring 6.000 førtidspensioner på tværs af alle kommuner, hvor der fire år efter i 2018 blev givet næsten 13.000.
  • Hos Dansk Socialrådgiverforening ser man udviklingen som en bekræftelse af, at ressourceforløbene har været åbenlyst formålsløse.
  • Kilde: Danske Kommuner og Altinget

Forventer kompensation

Stigningen er ifølge kommunen resultatet af en reform fra 2013, som blandt andet indebar, at folk skulle tilbydes såkaldte ressourceforløb i stedet for en førtidspension. Den slags kan vare op til fem år, og nu er reformens første generation af ressourceforløb så løbet ud. Kommunen forventer en merudgift på 33 millioner kroner på den konto.

- Det er ligesådan for alle kommuner i Danmark, så vi forventer og håber, at Kommunernes Landsforening kan forhandle sig frem til, at staten kompenserer en stor del af det, siger Ejler Schütt.

Skal ikke skære

Konkret forventer kommunen at blive kompenseret for omkring halvdelen af de 33 millioner kroner. Dermed ikke sagt, at der under de kommende budgetforhandlinger skal findes besparelser for den anden halvdel. Det forklarer Søren Lorenzen, stabs- og arbejdsmarkedsdirektør.

- Vi skal ikke ud og finde pengene ved at skære noget andet væk. I forhold til økonomien, når vi taler ydelsesramme, er det vigtigt at sige, at der er tale om en særskilt ramme, der bliver aftalt på landsplan. Så når konjunkturerne er med os, sker der justeringer i forhold til den samlede ramme, som kommunerne får. Der er en tendens til, at vi får færre penge til nogle områder, fordi der er færre på forsørgelse, og så er der andre områder, hvor vi får flere. I virkeligheden er det en nettoforskydning imellem de forskellige områder, siger han.

Med i budgettet

Uanset hvad er det noget, politikerne i byrådet må forholde sig til, når der inden længe skal laves budget for de kommende år.

- Derfor er det også godt, at vi får det at vide nu, siger Ejler Schütt, som håber på en udmelding inden længe.

Faktisk blev der indgået en økonomisk aftale mellem KL og regeringen i sidste uge, men kommunen har endnu ikke de konkrete tal, når det kommer til førtidspension.

- Dem forventer vi inden for de næste 14 dage, siger Søren Lorenzen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce