Annonce
Indland

Advokat: LTF er ikke en forening men et broderskab

Beskyldninger om politisk bestillingsarbejde præger advokats afsluttende indlæg i sag om opløsning af LTF.

Loyal To Familia (LTF) er et broderskab, ikke en forening, og kravet om at få LTF opløst ved dom er politisk spilfægteri.

Sådan kan advokat Michael Juul Eriksens påstande fredag i Københavns Byret destilleres ned i nogenlunde korthed.

Byretten skal tage stilling til, om LTF er en forening med et ulovligt formål, og om foreningen virker ved vold. Er en af disse betingelser opfyldt, så skal byretten afsige dom om, at LTF skal opløses. Forbydes.

Retssagen blev indledt i foråret, efter at justitsministeren i fjor tiltrådte en indstilling fra Rigsadvokaten om at føre en opløsningssag.

Byrettens behandling af sagen lakker efterhånden mod enden. Torsdag fremførte anklagemyndigheden sine afsluttende bemærkninger. Fredag er turen kommet til LTF's ene advokat, Michael Juul Eriksen.

Han er på egen hånd, for hans kollega gennem sagen, Stefan Møller Jørgensen, er sygemeldt på grund af en sportsskade.

Ifølge Juul Eriksen har anklagemyndigheden ikke noget at komme efter. For LTF er i hans optik ikke en forening. Hverken i traditionel forstand eller i den forstand, som Grundloven omhandler.

- Det er jo folk, der mødes hver eneste dag. De laver alle mulige ting. De hænger ud sammen. De kører rundt sammen. De holder fester sammen. De kalder det selv et broderskab, og det synes jeg, er mere retvisende, siger Michael Juul Eriksen.

Han sammenligner flere gange i løbet af sin procedure banden med rockergrupperne Hells Angels og Bandidos. Disse grupper har ifølge ham en langt mere ordnet struktur end LTF.

Rigsadvokaten har tidligere vurderet, at der ikke kunne føres opløsningssager mod Hells Angels og Bandidos - blandt andet på grund af, at de ikke var at anse som foreninger.

Når Rigsadvokaten i denne sag har bestemt, at der skal være en retssag, så bunder det ifølge Juul Eriksen ene og alene i, at det er en afgørelse, der er bestilt af politikerne.

- Man skal også have for øje, at der har været et meget specielt forløb, hvor den tidligere rigsadvokat stoppede fra den ene dag til den anden, lyder det fra Juul Eriksen med henvisning til daværende rigsadvokat Ole Hasselgaards opsigelse i februar 2018.

Ingen kender grunden til hans stop, men der har været spekuleret i, at det hang sammen med for stor politisk indblanding.

Skulle retten finde, at LTF kan anses som en forening, så kræver det, at dens formål anses for ulovligt, eller at den søger at opnå sit formål ved vold. Og det er heller ikke tilfældet, mener Juul Eriksen.

For selv om flere medlemmer af LTF er dømt for voldskriminalitet i banderegi, så er der ifølge ham ingen beviser for, at LTF udgør en struktur, hvor nogen instrueres i at begå kriminalitet.

Københavns Byret ventes at afsige dom i sagen til januar. Indtil videre er Loyal To Familia forbudt i kraft af et midlertidigt forbud.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce