Annonce
112

Advokat Rasmus Paludan fik klient frifundet

Rasmus Paludan mødte tirsdag som advokat i en straffesag i Sønderborg, hvor han fik klienten frikendt. Foto: Claus Thorsted
En 51-årig mand fra Løgumkloster-egnen var tiltalt for stærkt racistiske udtalelser på sin Facebook-side. Dem har politiet efterfølgende ikke kunnet finde, og derfor blev manden frifundet.

Sønderborg: Rasmus Paludan er kendt af de fleste som leder af det islam-fjendske parti, Stram Kurs, men tirsdag eftermiddag i retten i Sønderborg havde han taget en anden kasket på og var forsvarsadvokat for en 51-årig mand fra Løgumkloster-egnen.

Den 51-årige var tiltalt for i to tilfælde at have overtrådt racismeparagraf 266 b helt tilbage i tiden fra den 23. oktober til den 28. oktober 2013 via offentlige opslag på sin Facebook-side og med fortsæt til udbredelse i en videre kreds. Det drejer sig om grove racistiske udtalelser.

Anklagen pillede advokat Rasmus Paludan fra hinanden, og efter langt over to timers domsforhandling blev den 51-årige frifundet af en enig domsmandsret med dommer Susanne Beier Lorenzen i spidsen.

- Politiet har ikke kunnet finde opslagene på mandens Facebook-side. Derfor skal han frifindes, begrundede Susanne Beier Lorenzen domsmandsrettens afgørelse.

Rasmus Paludan var klar i spyttet under sin procedure. Han slog i bordet og sagde, at tiltalen kunne bruges som skrækeksempel for unge jurastuderende.

Anklager Stinne Ørving Jensen forklarede, at politiet først i 2017 havde fået en anmeldelse om de racistiske opslag på den 51-åriges Facebook-side.

- Jeg er ikke racist, men er vokset op i et stærkt venstreorienteret hjem, forklarede han i retten. Manden erkendte, at han tidligere har været med i Danskernes Parti, der nu er nedlagt.

Annonce

Jeg er ikke racist, men er vokset op i et stærkt venstreorienteret hjem.

51-årig frikendt mand i retten

Hård retorik

Manden erkendte også, at han nogen gange har haft en hård retorik.

- Det er ikke noget, jeg kan genkende. Det er absolut over stregen, pointerede han flere gange. Og han er sikker på, at der er grupperinger fra den yderste venstrefløj, der laver kampagne mod højrefløjen.

- Det er manipuleret og sat ind på min Facebook-side.

Rasmus Paludan var naturligt nok glad for frifindelsen på sin klients vegne, men han var ikke helt sikker i sin sag.

- Bliver du dømt, tager vi betænkningstid med hensyn til en anke, sagde Rasmus Paludan til sin klient på gangen, mens domsmandretten voterede.

- Jeg er glad for frifindelsen. Det er et falsum. Der er ikke taget et skærmprint, men et skærmklip. Det er konstrueret, sagde Rasmus Paludan til avisens udsendte. Han kunne i øvrigt ikke se noget forkert i, at der blev sagt, at vi stammer fra aberne.

- Alle stammer fra aberne. Det gør selv jeg, sagde Rasmus Paludan, der havde selskab af tre PET-folk. Efter retssagen gik turen til Rådhustorvet i Sønderborg, hvor en større menneskemængde stod og ventede på ham.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Udsigt til lang valgkamp: Socialdemokrater og Venstre i strid om integration

Ikke meget kan som diskussioner om integration, udlændinge, og hvad dertil hører, splitte en forsamling. Det gode selskab, en familiefrokost. Eller som det kunne konstateres i denne uge, da to års arbejde fra en række mennesker, der havde sagt ja til at sidde i et politisk underudvalg, blev kasseret: Samme periodes nogenlunde ro i byrådet kan være forbi. I Socialdemokratiet er man i hvert fald ikke i tvivl. Valgkampen frem mod kommunalvalget i 2021 er skudt i gang. Det var et såkaldt 17-4-udvalg, der havde fået til opgave at komme med forslag til en integrationspolitik i Aabenraa Kommune. Arbejdet og konklusionerne blev gjort færdige lige før jul, men i denne uge besluttede et flertal i arbejdsmarkedsudvalget at smide udspillet i skraldespanden. Det flertal bestod af Venstre og Dansk Folkeparti. Integrationspolitik hører ikke til de politiske livretter i Dansk Folkeparti, der ikke ser integration som et mål, men hellere vil sende udlændinge ”hjem”. Og hos Venstre havde man nogle helt andre interesser end succes for benævnte udvalg. Lyder den socialdemokratiske konklusion vel at mærke. FORMANDEN FOR UDVALGET var nemlig Erik Uldall Hansen. Han blev af Socialdemokratiet så sent som i efteråret udpeget som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021 – og socialdemokraterne var ikke sene til at mene, at det mest af alt lignede et koordineret angreb på netop Uldall Hansen. Underforstået at ved at erklære konklusionerne fra udvalgsarbejdet ubrugelige ville Venstre vise, at Erik Uldall Hansen ikke har evner til at lede et byråd, når han end ikke er i stand til at få et underudvalg til et udvalg til at fungere. Signe Bekker Dhiman, en anden socialdemokratisk repræsentant i 17-4-udvalget, er vred. I et læserbrev i JydskeVestkysten skrev hun blandt andet: ”På den måde at smide to års arbejde under Venstres valgkampbus finder jeg simpelthen usmageligt (…)” ANDRE UDVALGSMEDLEMMER RETTER skytset mere imod Venstre-manden Chresten Hedegaard. Han sidder ganske vist ikke i byrådet, men med sin placering i Høje Kolstrup Bydelsråd forsømmer han sjældent nogen lejlighed til at fortælle, hvor dårligt det efter hans opfattelse går med integrationen på netop Høje Kolstrup. Og det skønt bydelen ikke længere hverken er på den officielle ghettoliste eller på den liste, der tæller særligt udsatte boligområder i landet. Som han skrev i en mail til JydskeVestkysten fredag som begrundelse for at træde ud af 17-4-udvalget, lige inden dets arbejde blev gjort færdigt før jul: ”Helt grundlæggende efterlyste jeg f.eks. konkrete oplysninger om migranter/flygtninges nationalitet, køn, alder, uddannelse, aktivering, beskæftigelse, bosætning osv.” Man skal ikke kende meget til politik for at vide, at der i disse linjer ligger et ønske om at vise, at udlændingene på Høje Kolstrup fortsat udgør et problem, på trods af at de officielle lister altså fortæller en anden historie om bydelen. DET HØRER MED til den samlede fortælling, at selv hos Socialdemokratiet var begejstringen over 17-4-udvalgets konklusioner til at overse. Eller som Kim Brandt, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, konstaterede forleden: - Der var ting i oplægget, der skulle skærpes, men der var ingen grund til at forkaste det. Det blev det. Og på onsdag, når byrådet mødes igen, kan kampen så fortsætte. FLERTALLET IMOD INTEGRATIONSPOLITIKKEN består, medmindre Venstres Thomas Juhl skulle foretage endnu en politisk U-vending. Som medlem af 17-4-udvalget var han med til at forfatte integrationsudspillet. Alligevel lykkedes det ham at indtage den stik modsatte position i arbejdsmarkedsudvalget, hvor han han sammen med de to øvrige Venstre-medlemmer og udvalgsformand, viceborgmester Ejler Schütt (DF) var en del af den kvartet, som rev udspillet i stykker. Også hos Dansk Folkeparti må de have haft deres diskussioner. Partiets lokalformand, Ida Smed, har som medlem af 17-4-udvalget taget sit ansvar for integrationsudspillet, som hendes viceborgmester til gengæld ikke brød sig om. Onsdagens byrådsmøde bliver ikke just uinteressant. GOD WEEKEND

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce