Annonce
Indland

Advokat sigtes for at medvirke til løgn i retten

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mand fra swingerklub kom med penge til advokat, der sigtes for hæleri og for medvirken til falsk forklaring.

En specialenhed i politiet har sigtet en advokat for groft hæleri og for at have medvirket til, at et vidne løj i retten.

Sagen mod advokaten indgår i et større kompleks, som behandles af Særlig Efterforskning Vest. Enheden beskæftiger sig med kompliceret og fremadrettet efterforskning af organiseret kriminalitet.

Det var i to retsmøder i februar sidste år, at en byret med en aftalt løgnehistorie blev ført bag lyset, fremgår det af en dom, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Retsmøderne blev holdt, fordi politiet havde fundet 149.000 kroner, da en bilist blev stoppet en søndag eftermiddag. En dommer skulle derfor afgøre, om beslaglæggelsen skulle opretholdes - eller om pengene skulle frigives.

Bilistens bekendte mødte op i retten og sagde, at det faktisk var sidstnævntes penge, som bilisten kørte rundt med.

Men det passede ikke, er det siden blevet slået fast i dommen. Kammeraten afgav falsk forklaring for retten, mens bilisten havde tilskyndet ham til lovovertrædelsen. Straffen blev ubetinget fængsel i 60 dage til hver.

Angiveligt mener politiet, at også advokaten har medvirken til den falske historie om ejermanden til de mange penge.

I dommen henviser retten blandt andet til nogle aflyttede telefonsamtaler, som bilisten havde ført med den nu sigtede advokat.

De to havde aftalt at mødes. Bilisten skulle hente advokaten den førnævnte søndag klokken 16. I telefonen havde bilisten sagt, at han ville medbringe "en hundredmand eller mere".

Politiet lyttede imidlertid med på samtalen. Kun otte minutter før det aftalte mødetidspunkt stoppede politifolk bilisten og fandt de mange kontanter.

Bilisten har været involveret i driften af en swingerklub, fremgår det. I straffesagen om falsk forklaring har han ikke ønsket at fortælle, hvorfor han ville tage "en hundredmand eller mere" med til mødet med advokaten.

Samtaler - også dem, der foregår i telefonen - mellem en advokat og hans klient er normalt beskyttet af dyb fortrolighed.

I retsplejeloven står der således, at politiet straks skal tilintetgøre for eksempel aflytninger, hvor en advokat pludselig optræder.

Men der er en undtagelse. Politiet må lovligt beholde og bruge aflytningerne, hvis de giver grundlag for at sigte en advokat for et strafbart forhold. Og det er situationen i dette tilfælde, har Vestre Landsret bestemt i en kendelse, som er blevet offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen.

Ifølge kendelsen var advokaten oprindeligt mistænkt for groft bedrageri. Han nægter sig skyldig i sigtelserne om groft hæleri og medvirken til falsk forklaring, oplyser hans forsvarer, advokat Troels Lind Pedersen.

I Særlig Efterforskning Vest oplyser lederen, politiinspektør Brian Voss Olsen, at der er nedlagt navneforbud for advokaten.

- Jeg kan bekræfte, at vi har en igangværende større efterforskning, hvori der indgår en advokat. Af hensyn til efterforskningen kan jeg ikke oplyse yderligere, siger politiinspektøren.

Han afviser at besvare yderligere spørgsmål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce