Annonce
Aabenraa

Advokat til syriens-kriger efter dom: Gå hjem, spis chili con carne og drik en bajer

Aske Barfod Sivesgaards forældre, Lise og Severin Sivesgaard, var glade for en afklaring på sagen mod deres søn, men havde håbet på en mildere straf, da dommen faldt i Københavns Byret. Fotos: Timo Battefeld, Erik De Castro/Reuters/Ritzau Scanpix og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Københavns Byret valgte at følge linjen fra en tilsvarende sag i Højesteret, da Aske Barfod Sivesgaard blev dømt for at have opholdt sig i konfliktfyldt område i Syrien, da han kæmpede imod Islamisk Stat på kurdernes side. Forsvaret havde håbet på mildere straf.

Aabenraa: 22-årige Aske Barfod Sivesgaard blev mandag i Københavns Byret som den blot anden dansker dømt efter straffelovens paragraf 114 j, der er én af de såkaldte terrorparagraffer, for at have opholdt sig i et konfliktområde i Syrien, hvor han kæmpede på kurdisk side mod terrororganisationen Islamisk Stat.

Straf: Et halvt års ubetinget fængsel til den unge murerlærling fra Bjerndrup 20 kilometer sydvest for Aabenraa.

- Grundlæggende kommer det ikke som noget granatchok for os, at byretten vælger at følge principperne for strafudmålingen fra dommen i Højesteret. Vi er af den opfattelse, at der er lidt forskel på, hvad det er, Aske er dømt for i forhold til, hvad Tommy (Mørck, red.) blev dømt for i Højesteret, siger advokat Rasmus Hedegaard, der er Aske Barfod Sivesgaards beskikkede forsvarer.

- Den forskel kunne godt være kommet Aske til gode i byretten. Det er det, vi overvejer, om vi vil arbejde videre med eller ej, forklarer advokaten, som fastslår, at der ikke var uenighed om skyldsspørgsmålet.

Annonce

Jeg har sagt, han skal slappe af et par dage. Spise noget chili con carne, drikke en bajer og sove på det.

Rasmus Hedegaard, beskikket forsvarer for Aske Barfod Sivesgaard

Tog dommen som en mand

Tommy Mørck, der ligesom Aske Barfod Sivesgaard har sønderjyske rødder og deltog på den militante kurdiske bevægelse YPG's side mod Islamisk Stat, blev dømt for at have krydset ind i en forbudt zone i Raqqa-distriktet cirka 25 gange.

- Aske har kun rejst ind og ud én gang. Det tænkte vi godt kunne få betydning for strafudmålingen. Nu overvejer vi stille og roligt, om det er noget, vi vil gå videre med - eller om andre hensyn i verden er vigtigere lige nu, siger Rasmus Hedegaard.

Den nærmeste familie - mor, far og søster - var mødt op i retten for at yde moralsk støtte til Aske Barfod Sivesgaard, og de kunne se en fattet søn og bror.

- Vi havde forventet, han fik rabat i forhold til Tommy, men sådan gik det ikke, så vi er lidt overraskede og skuffede, fortæller far Severin Sivesgaard.

Sønnens forsvarer havde ros til sin klient.

- Han er en godmodig, stille og rolig jyde, som selvfølgelig blev følelsesmæssigt berørt af dommen, men som tager den som en mand og med oprejst pande. Der skal en del mere til at ryste ham, forklarer Rasmus Hedegaard.

Afsoning med fodlænke

Efter dommen fortsatte familien sammen med en gruppe af Aske Barfod Sivesgaards venner, som også var mødt op i retten, ud i byen.

- Vi var samlet og fik en pizza sammen, så vi kunne få det snakket igennem, siger Severin Sivesgaard.

Nu er der 14 dage, hvor den dømte og hans forsvarer kan overveje, om der skal ankes.

- Jeg har sagt, han skal slappe af et par dage. Spise noget chili con carne, drikke en bajer og sove på det. Når han kan mærke, hvad mavefornemmelsen siger, får vi en snak om, om det går videre, eller vi stopper her, forklarer Rasmus Hedegaard.

Aske Barfod Sivesgaard er bosiddende i København, hvor han er murerlærling, og den uddannelse vil han formentlig kunne fortsætte - anke eller ej.

- Det er en dom, som kan afsones med fodlænke, og det er heller ikke uden betydning, erkender Rasmus Hedegaard.

JydskeVestkysten har forsøgt at få en kommentar fra Aske Barfod Sivesgaard, men det har ikke været muligt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce