Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvad betyder det nye skilsmissesystem efter foråret 2019?

Advokat Monica Kromann. Foto: Axel Schütt

Kære Monica Kromann

Jeg blev skilt sidste år, og ved samme lejlighed tilkendte retten mig fuld forældremyndighed over vores dengang otteårige datter. Vores datter er nu blevet ni år, og samvær-delen er endnu ikke kommet på plads, fordi vores datter ikke har ønsket at komme på samvær hos sin far. Mit spørgsmål er, om vores samværssag vil være omfattet af den nye lovgivning, såfremt den ikke er afgjort inden foråret 2019, og hvilken betydning det i så fald vil have på samværssagen? Med venlig hilsen Moderen

Annonce
Illustration: Gert Ejton

Svar

Kære moder

Tak for dit meget relevante spørgsmål.

Det er helt korrekt, at der træder et helt nyt skilsmissesystem i kraft i foråret 2019. Det sker som følge af, at regeringen og alle Folketingets partier i foråret blev enige om, at der skal indføres et nyt familieretligt system, der blandt andet indeholder ændringer om, at barnet skal høres endnu mere end hidtil i en skilsmisse.

Selve lovforslaget om det nye skilsmissesystem er blevet fremsat i Folketinget og bliver behandlet hen over efteråret og vinteren 2018. Aftalen blandt partierne er, at det skal træde i kraft 1. april 2019, således at systemet vil træde i kraft fra denne dato for verserende sager og nye sager.

Det er klart, at den første tid vil bære præg af, at det nye system skal indkøres, og derfor vil man fra politisk side holde nøje øje med, om systemet har den ønskede effekt og kvalitet, og om familierne mødes med et enklere og sammenhængende forløb.

I det følgende vil jeg gennemgå nogle af de vigtige tiltag, som vil blive indført med skilsmissesystemet.

Børnene skal inddrages

Da skilsmisser kan være meget belastende for børn, er der er også enighed blandt Folketingets partier om, at det altafgørende hensyn i systemet er hensynet til barnet, når forældrene skilles.

Der skal derfor indføres en ny bestemmelse i forældreansvarsloven, der sikrer, at der er fokus på barnets trivsel gennem hele forløbet. Du vil derfor opleve, at din datter med de nye regler høres i videre grad end tidligere.

Der skal oprettes en særlig børneenhed, som tager hånd om barnet og sørger for, at barnet altid har en voksen at tale med eller spørge til råds. I denne enhed vil der være børnesagkyndige, der sørger for, at børnene bliver inddraget tidligt og så skånsomt som muligt.

Fra statsforvaltningen til familieretshus

Statsforvaltningen vil blive erstattet af en nyoprettet enhed, Familieretshuset. I modsætning til statsforvaltningen vil Familieretshuset kun behandle familiesager. I Familieretshuset bliver alle familier, der søger om skilsmisse, automatisk screenet og på den baggrund visiteret til det rigtige sagsforløb. Sagerne opdeles i en grøn, gul og rød bunke.

Enkle sager, hvor familien har det så godt, at myndighederne ikke behøver at blive involveret, henvises til grønt spor. Der iværksættes rådgivning og mægling for de sager, der henvises til gult spor. Mere komplekse sager, hvor der er store konflikter og børnene dermed er udsat, henvises til rødt spor. I disse sager mødes forældrene med en grundig børne- og familiefaglig tilgang, der koordineres med kommunen.

Familieret og refleksionsperiode

Den anden del af det nye system er Familieretten. I de komplekse sager tager Familieretten over efter en udredning af sagen i Familieretshuset. Det kan eksempelvis være i en skilsmissesag, hvor der er problemer med vold eller misbrug, eller hvor der i øvrigt ikke kan findes en løsning i Familieretshuset.

Familieretten ligger ude i de forskellige byretter, og derfor er det også en dommer, der træffer afgørelse i disse sager.

Af hensyn til børnene indføres der som noget helt nyt en refleksionsperiode på tre måneder for ægtefæller med børn, som er enige om at blive skilt. Denne periode er tænkt som en tid til "eftertanke" for forældrene, og i perioden tilbydes forældrene og barnet rådgivning og en målrettet rådgivnings- og afklaringssamtale med fokus på at give forældrene redskaber til at støtte barnet bedst muligt efter bruddet.

Forældrene skal også gennemføre et digitalt forløb, som ligeledes skal give viden blandt andet om barnets reaktion i brudsituationen, så forældrene bedst muligt kan støtte op om barnet.

Ligeværdigt forældreskab

Forældrene skal ved indførelsen af det nye system have mulighed for at være forældre på lige fod.

Enige forældre skal således have mulighed for at dele barnets bopæl mellem sig.

Samtidig skal forældrene også økonomisk have mulighed for at indrette sig ud fra, hvordan familielivet leves. Forældre med fælles forældremyndighed skal derfor som udgangspunkt modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce