Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvem arver mig, når jeg dør?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg er en mand i slutningen af 70’erne, der er i tvivl om, hvem der arver mig, når jeg dør.

Jeg er ikke gift og har ingen børn, men jeg har en storesøster, der har to børn og to børnebørn. Jeg har ikke oprettet et testamente.

Hvis jeg ikke opretter et testamente, arver min søster mig så? Hvad sker der, hvis min søster afgør ved døden før mig?

Jeg bor sammen med en veninde/kæreste - hvor lang tid skal vi have boet sammen, før hun har krav på at modtage en del af arven?

Med venlig hilsen

Den tvivlende mand

Annonce

! Kære tvivlende mand - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Når du ikke har oprettet et testamente, vil arven efter dig blive fordelt i henhold til reglerne i arveloven.

I henhold til reglerne i arveloven er der tre arveklasser. Første arveklasse består af arveladers børn subsidiært arveladers børnebørn, oldebørn osv. Det vil sige, at hvis arvelader har børn, bliver arven fordelt mellem børnene, og børn arver som udgangspunkt lige.

Hvis der både er børn og ægtefælle, bliver arven fordelt med halvdelen til ægtefællen og den anden halvdel til børnene.

Hvis arvelader kun efterlader sig en ægtefælle og ingen børn, arver ægtefællen det hele.

Hvis arvelader hverken har børn eller ægtefælle, bliver arven fordelt i anden arveklasse. Anden arveklasse består af arveladers forældre. Hvis arveladers forældre er døde, træder arveladerens søskende i forældrenes sted og arver. Hvis arveladers søskende også er afgået ved døden, vil arveladers nevøer og niecer træde i søskendes sted.

Såfremt arvelader hverken har arvinger i første eller anden arveklasse, vil arven blive fordelt efter tredje arveklasse. Tredje arveklasse består af arveladers bedsteforældre subsidiært bedsteforældrenes børn, hvis bedsteforældrene er afgået ved døden.

I din situation betyder det, at arven efter dig skal fordeles i henhold til den anden arveklasse, således at din storesøster arver alt efter dig, da du ikke har ægtefælle, børn eller nulevende forældre. Hvis din søster afgår ved døden før dig, vil hendes to børn træde i hendes sted og arve halvdelen hver.

I forhold til din veninde/kæreste, så arver hun dig ikke, uanset hvor lang tid I har boet sammen. Der er ikke nogen legal arveret for samlevere, så hvis du ønsker, at hun skal arve dig, skal du oprette et testamente.

Såfremt du ikke ønsker, at arven efter dig skal fordeles i henhold til de legale regler på området, vil jeg råde dig til at oprette et testamente.

Da du ikke har ægtefælle eller børn, er der ingen tvangsarvinger, og du vil således kunne råde over hele din formue i et testamente.

Jeg håber ovenstående besvarede dine spørgsmål.

Hvis du beslutter dig for at oprette et testamente, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce