x
Annonce
Livsstil

Advokaten: Kan børn blive anbragt uden for hjemmet som følge af forældrenes skilsmissekonflikter?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg læste i Jyllands-Posten den 2. februar, at i fire af landets 10 største kommuner har sagsbehandlere valgt at anbringe børn uden for hjemmet, fordi de mistrives som følge af forældrenes skilsmissekonflikter.

Jeg blev derfor nysgerrig på reglerne omkring anbringelse af børn uden for hjemmet. Kan det virkelig passe, at børn bliver anbragt, fordi forældrene er i konflikt?

Jeg håber, at du kan gøre mig klogere på dette juridiske emne.

Med venlig hilsen

Lone

Annonce

! Kære Lone - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Et barn tvangsfjernes, når myndighederne vurderer, at barnet tager skade af at blive ved sine forældre. Det kan typisk være, hvis forældrene er voldelige, alvorligt psykisk syge eller misbrugere.

I den artikel, som du henviser til, fremgår det, at i fire af landets 10 største kommuner – Aalborg, Odense, Vejle og Silkeborg – er der sager om tvangsfjernelse af børn som følge af forældrenes langvarige skilsmissekonflikter. Disse sager handler ikke om vold eller overgreb, men om at forældrenes konflikter er så voldsomme, at børnene kommer i mistrivsel.

Når forældrenes skilsmissekonflikter er langvarige og voldsomme, og forældrene ikke kan samarbejde, kan det altså i de værste tilfælde føre til, at kommunen vælger at anbringe barnet uden for hjemmet. Anbringelsen af børn i disse tilfælde sker for at beskytte børnene og skabe mere rolige vilkår for dem.

En anbringelse uden for hjemmet indebærer, at et barn i en periode bor på en institution eller hos en plejefamilie i stedet for hos sine forældre. Juridisk set er der tale om en anbringelse uden for hjemmet, når kommunen har været involveret i beslutningen om, at barnet skal væk fra hjemmet.

Anbringelse uden for hjemmet kan både ske med og uden samtykke fra forældrene og den unge, der er fyldt 15 år.

De fleste anbringelser uden for hjemmet foregår med forældremyndighedsindehaverens samtykke. Disse kaldes derfor for frivillige anbringelser og er reguleret i lov om social service § 52, stk. 3, nr. 7.

Hvis der er tale om en ung over 15 år, skal den unge også give samtykke til anbringelsen uden for hjemmet, jf. lov om social service § 52, stk. 1.

Et barn kan dog som nævnt også blive tvangsfjernet uden forældrenes samtykke. Disse anbringelser kaldes tvangsanbringelser og er regulereret i lov om social service § 58, stk. 1.

Efter denne bestemmelse kan et barn kun anbringes uden for hjemmet uden samtykke, hvis der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg eller behandling, overgreb, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder eller adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet.

Ved tvangsanbringelser, hvor forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker, skal kommunens børne- og ungeudvalg med en dommer for bordenden godkende beslutningen.

Inden der træffes beslutning om en anbringelse uden for hjemmet, skal der finde en samtale sted med barnet for at afdække barnets holdning til en mulig anbringelse.

Svaret på dit spørgsmål er altså, at ja, børn kan blive anbragt uden for hjemmet som følge af højt konfliktniveau mellem forældrene ved skilsmisse, såfremt kommunens børne- og ungeudvalg vurderer, at det er til barnets bedste.

Der er ingen tvivl om, at anbringelse uden for hjemmet er en indgribende beslutning. Både forældrene og børn og unge, der er fyldt 12 år, har derfor ret til gratis advokatbistand under behandlingen af sager om anbringelse uden samtykke. Forældrene og børn og unge, der er fyldt 12 år, kan desuden klage over børn- og ungeudvalgets afgørelse til Ankestyrelsen.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål.

Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie- og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Kolding

Se byrådets møde live på Facebook

Annonce