Annonce
Livsstil

Advokaten: Kan jeg arve fra min far, når jeg ikke har kontakt?

Illustration: Gert Ejton

? Kære Monica Kromann - jeg skriver til dig, da jeg står i den situation, at jeg ikke har haft kontakt til min far, siden jeg var tre år.

Jeg har flere gange forsøgt at kontakte ham - desværre uden held. Min far har ud over mig også to voksne sønner, som jeg heller ikke har kontakt til. Selvom jeg ikke har kontakt til min far, så skal jeg jo stadig arve ham.

I den forbindelse har jeg følgende spørgsmål, som jeg håber, at du kan være behjælpelig med:

Hvordan bliver jeg orienteret omkring min fars død?

Hvis jeg ikke automatisk bliver kontaktet, hvad kan jeg så gøre?

På forhånd tak for svar.

Med venlig hilsen

Bente

Annonce
Monica Kromann. Foto: Axel Schütt

! Kære Bente - tak for dit spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Det er helt korrekt, at du skal arve din far, selvom I ikke har kontakt til hinanden. Du arver som udgangspunkt din far på lige fod med dine to halvbrødre, såfremt din far ikke har bestemt andet i et testamente.

Det er muligt at testere over 75 procent af sin formue i et testamente, hvis man har tvangsarvinger. De resterende 25 procent udgør tvangsarven og skal fordeles mellem tvangsarvingerne. Ægtefælle og børn er tvangsarvinger, hvorfor du, uanset om din far har oprettet testamente eller ej, er berettiget til som minimum at arve din tvangsarv.

Når en person afgår ved døden, skal dødsfaldet anmeldes til Skifteretten. Det er typisk begravelsesmyndigheden, der anmelder dødsfaldet. Herefter vil Skifteretten indkalde afdødes nærmeste pårørende til et møde, hvor det bliver drøftet, hvordan dødsboet skal behandles. I praksis bliver dette møde oftest afholdt telefonisk.

Skifteretten indhenter nødvendige oplysninger om arvinger i Det Centrale Personregister (CPR), og derudover har pårørende også pligt til at informere om de arveforhold, som de er bekendt med. Det betyder, at du vil blive kontaktet af Skifteretten, når din far afgår ved døden, såfremt det fremgår af Det Centrale Personregister, at han er din biologiske far.

Du skal derfor som udgangspunkt ikke selv gøre noget, da dette sker helt automatisk.

Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål. Hvis du har yderligere spørgsmål, kan jeg anbefale dig at kontakte Skifteretten.

Med venlig hilsen

Monica Kromann Advokat (H)

Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Hovborg har fået sin egen øl

Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce