Annonce
Livsstil

Advokaten: Kan jeg blive gift med min samlever, når jeg sidder i uskiftet bo?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg er 74 år og sidder nu i uskiftet bo efter at have mistet min mand, som jeg har tre børn med. Vi har dog ikke haft kontakt til vores børn i mange år.

Efter min mand afgik ved døden, har jeg fundet sammen med en enkemand på 79 år, som jeg bor med. Han sidder dog ligeledes i uskiftet bo efter sin hustru. Til dette har jeg nogle spørgsmål:

1. Er der noget til hinder for, at jeg og min samlever opretter et testamente, hvori vi tilgodeser hinanden mest muligt?

2. Skal mine børn stadig arve mig, selv om jeg ingen kontakt har til dem?

3. Kan vi blive gift uden at skifte vores boer?

På forhånd tak for svar.

Med venlig hilsen

Ingrid

Annonce

! Kære Ingrid - tak for dine spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Det primære formål med at sidde i uskiftet bo er, at den længstlevende ægtefælle slipper for at udbetale arv til afdødes børn straks og kan fortsætte økonomisk stort set som før. Dog er der nogle betingelser, som du skal overholde, når du sidder i uskiftet bo.

En betingelse er bl.a., at du ikke må misbruge din råden over det uskiftede bo. Du er dermed underlagt nogle begrænsninger i forhold til, hvad du må give væk af større gaver, pengebeløb og lignende. En anden betingelse for at sidde i uskiftet bo er, at du ved et testamente kun kan disponere over den del af det uskiftede bo, som falder i arv efter dig. Du kan dermed alene testere den del af det uskiftede bo, som falder i arv efter dig, til fordel for din samlever.

Dog skal du huske på, at selv om du ingen kontakt har til dine børn, er de stadig dine arvinger efter loven. Dette indebærer, at såfremt du ønsker at oprette et såkaldt samlevertestamente, hvori du og din samlever tilgodeser hinanden mest muligt, arver dine børn fortsat deres tvangsarv. Vælger I at oprette et udvidet samlevertestamente - også kaldet et gensidigt samlevertestamente - kan I arve op til 7/8 efter hinanden.

Det er dog en betingelse herfor, at man har børn sammen, venter børn sammen, eller har boet sammen i minimum to år på dødstidspunktet. Opfylder man ikke et af disse kriterier kan man alene arve 3/4 efter sin samlever, i tilfælde af at man efterlader sig livsarvinger.

En af de øvrige betingelser, som du skal overholde, når du sidder i uskiftet bo, er, at du ikke må indgå et nyt ægteskab. Du skal dermed skifte, såfremt du ønsker at indgå et ægteskab med din samlever. Der er dog intet til hinder for, at I er samlevende i det omfang, I overholder betingelserne for at sidde i uskiftet bo.

Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce