Annonce
Livsstil

Advokaten: Kan min ægtefælle beholde vores landejendom, hvis jeg dør først?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - min mand og jeg er et ældre pensionistægtepar, der altid har drevet landbrug. Vi bor i dag i mit barndomshjem, som vi købte af min mor, da hun blev enke. Ved handlen var det kun mig, der skrev under på skødet, og jeg er kommet til at tænke på, om det betyder, at jeg har særeje?

Det har altid været meningen, at ejendommen skulle være min mands og min fælles ejendom. Hvis jeg dør først, skal der ikke herske tvivl om, hvorvidt min mand bare kan fortsætte med at forpagte jorden ud, som han gør nu, og overtage alle forpligtelser.

Vi har sammen fem børn, og hvis vores landejendom skal deles mellem min ægtefælle og børn i tilfælde af, at jeg dør først, har min mand ikke mulighed for at beholde ejendommen og fortsætte driften.

Mit spørgsmål er altså, om min mand kan beholde landejendommen og fortsætte driften, hvis jeg dør først?

På forhånd tak for svar.

Med venlig hilsen

Elsemarie

Annonce

! Kære Elsemarie - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Det faktum, at det kun er dig, der står på skødet, betyder ikke, at ejendommen er dit særeje.

For at et aktiv er særeje, skal det enten være bestemt mellem ægtefællerne i en ægtepagt, eller også skal der være tale om et tredjemandsbestemt særeje.

Ud fra dine oplysninger er der ikke noget, der tyder på, at du og din ægtefælle har oprettet ægtepagt, og da du har købt ejendommen af din mor, er der heller ikke noget, der tyder på, at der er tale om et tredjemandsbestemt særeje. Det vil sige, at du ejer landejendommen, men at ejendommen indgår i formuefællesskabet mellem dig og din ægtefælle.

I tilfælde af, at du afgår ved døden først, vil din ægtefælle have mulighed for at sidde i uskiftet bo, da der ikke er særeje i jeres ægteskab. I henhold til reglerne i arveloven, er det muligt for længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo med fælleslivsarvinger. Hvis der er særbørn, skal særbørnene give samtykke til uskiftet bo. I jeres tilfælde er det dog ikke nødvendigt at indhente samtykke, da I har fem fællesbørn.

Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager råderetten over den førstafdøde ægtefælles formue. Der skal altså ikke udbetales arv til jeres livsarvinger ved førstafdødes død. Såfremt din ægtefælle bliver længstlevende og sidder i uskiftet bo frem til sin død, vil jeres formue ved længstlevendes død blive fordelt mellem jeres fem børn - medmindre I opretter et testamente, der bestemmer noget andet.

Der er altså som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at din ægtefælle kan beholde landejendommen og fortsætte driften i tilfælde af, at du bliver førstafdøde.

Jeg håber ovenstående besvarede dine spørgsmål.

Hvis du har brug for yderligere råd og vejledning, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Annonce