Annonce
Esbjerg

Afdød fisker mindet i Esbjerg

- Alle gav udtryk for, at det havde været en minderig eftermiddag, siger Holger Bech om en mindedag, der begyndte i mindelund med en kransenedlæggelse og fortsatte til Fiskeri- og Søfartsmuseet. Foto: Tue Sørensen
Initiativtager sendte venlig tanke til afdød holstebroers familie.

Holstebro/Esbjerg: Det er 100 år siden, at Marinus Sørensen fra Holstebro mistede livet, da hans kutter ramte en drivende mine. I alt 13 fiskere omkom det år, og forleden blev årsdagen markeret i Fiskeres Mindelund i Esbjerg.

Holger Bech, hvis farfar også var blandt de omkomne på den samme kutter som Marinus Sørensen, havde taget initiativ til begivenheden. Han har søgt ihærdigt gennem avisartikler efter familiemedlemmer i Holstebro, men den unge fisker havde ingen børn. Til gengæld havde han en bror, hvis svigerdatter stadig lever i en alder af 92 år.

- Jeg har klippet artiklerne ud og kan ikke få mig selv til at smide dem ud, men jeg ved intet yderligere. Min svigermor har heller aldrig sagt noget, og desuden kan jeg i min alder ikke tage til Esbjerg til kransenedlæggelsen, har den 92-årige tidligere fortalt til Dagbladet.

Svigerdatteren, der ønsker at være anonym, fik en venlig hilsen i Holger Bechs tale i forbindelse med kransenedlæggelsen forleden.

I alt 34 personer deltog - til Holger Bechs store overraskelse.

- Snakken gik livligt, idet mange ikke havde mødt hinanden gennem mange år. Jeg havde aldrig drømt om, at vi kunne samle så mange. Vi aftalte da også, at vi nu skal holde kontakt, forklarer han.

Det var meningen, at 1. Verdenskrigs drivende miner skulle desarmere sig selv, men det skete langtfra altid, og dermed udgjorde de en stor fare for fiskerne for 100 år siden.

Annonce
- Jeg havde aldrig drømt om, at vi kunne samle så mange, siger Holger Bech om de 34 pårørende, som deltog i mindedagen. På væggen ses noget af Marinus Sørensens navn. Han omkom ombord på Elieser i 1919. Foto: Tue Sørensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce