Annonce
Esbjerg

Afdød kulturminister har fundet hjem

Etableringen af Bomholts Plads og forbedringen af området omkring pladsen er blevet til i et samarbejdet mellem Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn. Pladsen opkaldes efter det socialdemokratiske Koryfæ Julius Bomholt, og fredag indviede Anders Kronborg og John Snedker sammen pladsen. Foto: Dorthe Lodberg

Esbjerg: Planen har været på tegnebrættet siden 2011, navnet har været besluttet siden starten af juni og pladsen har står klar i en måneds tid. Fredag var det så endelig blevet tid til at indvie Esbjergs nye plads, der opkaldes efter afdøde kulturminister Julius Bomholt.

- For bare et år siden så her helt anderledes ud. Her var kun en græsplæne med nogle trampestier, et slidt stakit og en port, der var gemt væk i buske og krat. Nu har vi i stedet et byrum, der højner kvaliteten i hverdagen, lød det fra John Snedker (S).

- Og jeg er glad for, at vi anerkender Julius Bomholt og hans betydning for det lokale og nationale kulturliv, ved at opkalde vores nye hyggelige plads efter ham, supplerede partifællen Anders Kornborg, inden de to socialdemokrater ved fælles hjælp fik "genafsløret" Bomholts buste.

Busten har tidligere haft hjemme på de tidligere højskolearealer i Stormgade, men er efter aftale med Palle Storinggaard, forpagter af den tidligere Esbjerg Højskole, nu ECH Park, blevet flyttet til pladsen af samme navn, hvor den fremover får hjemme.

Annonce
Den nye plads på hjørnet af Stormgade og Strandbygade har fået en overhaling i form af bænke, belægning og nu også en buste af den afdøde kulturminsiter Julius Bomholt (S), som har haft betydning for både Esbjerg og Fanø. Foto: Dorthe Lodberg
Foto: Dorthe Lodberg
Foto: Dorthe Lodberg
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Kalb ansætter fire nye ansigter

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce