Annonce
Kolding

Omfattende affaldsbrand sender røg ind over motorvej: Kan tage et døgn at slukke

Branden i affaldsbunken kan komme til blive langvarig. Foto: Trekantområdets Brandvæsen
Torsdag morgen er der opstået brand i en bunke restaffald. Branden sender en stor røgfane til vejrs og ind over Sønderjyske Motorvej ved Kolding Ø.
Annonce

Kolding: Bilister på E45 Sønderjyske Motorvej ved Kolding vil torsdag morgen opleve en røgsky, når de passerer området omkring afkørsel 62 Kolding Ø. Her er der nemlig udbrudt brand i et affaldsoplag i nærheden, som sender store mængder røg til vejrs.

Branden er opstået på adressen Profilvej 22, og røgfanen kan både ses fra motorvejen og fra store dele af Kolding.

- Man kan lugte det og fornemme det, når man kører forbi, men det er ikke noget, der bliver vurderet at være farligt, siger Halfdan Kramer, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Branden blev anmeldt klokken 05.11, og slukningsarbejdet kan ifølge indsatsleder ved Trekantområdets Brandvæsen Jan Riis komme til at vare lang tid.

- Det er noget plast og papir og sådan noget, der brænder, og det er noget rigtig skidt, konstaterer han.

Han vurderer, at der kan gå op mod et døgn, før branden er helt slukket.

Sydøstjyllands Politi har efterfølgende udsendt en pressemeddelelse om branden. Her slår politiet fast, at røgen fra branden ikke er farlig at indånde. Politiet oplyser også, at brandslukningen er under kontrol, men forventes at ville vare det meste af dagen.

Årsagen til branden er endnu ukendt.

- Det vil blive undersøgt nærmere, hvorvidt den kan være selvantændt eller er forårsaget af ydre omstændigheder, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Branden i affaldsbunken kan komme til blive langvarig. Foto: Trekantområdets Brandvæsen
Annonce

Her er branden opstået

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fællessang i Over Jerstal Bypark

Annonce